Egyptens Muslimske Broderskab i Gaza for at udvide terrorakse.

31. oktober 2011.

Det nye egyptiske regime har givet Det Muslimske Broderskab lov til at besøge Hamas i Gaza, et skridt, som udvider den iransk-Hamas-Hizbollah akse.

Besøget af en delegation af det engang forbudte egyptiske parti kommer to uger efter, det foreløbige militærregime har spillet en væsentlig rolle som mægler med at få løsladt de 1.027 arabiske terrorister og sikkerhedsfanger fra israelske fængsler til gengæld for løsladelse af den kidnappede soldat Gilad Shalit.

"Vi kom for at deltage i glæden over frigivelsen af vore brødre. Vi er stolte af dem, sagde den stedfortrædende leder, Goma Amin, til journalisterne. Han mødtes med Gazas de facto premierminister, Ismail Haniyeh.

Den tidligere egyptiske præsident, Hosni Mubarak, havde forbudt partiet, som er voldsomt anti-Israelsk, og allerede har vundet op til 35 procents støtte i før-valg meningsmålinger.

Den arabisk avis, Al Masry Al-Youm, rapporterede, at besøget repræsenterer et "skift i Kairos holdning til de palæstinensiske islamister siden præsident Hosni Mubarak's fald."

Det Muslimske Broderskab, som opfostrede terrororganisationen Hamas, har nydt rampelyset ved at gå imod Israel, og samtidig lykkedes det dem at vinde ros i præsident Barack Obamas administration.

I februar udtalte U.S.'s nationale efterretnings-leder, James Clapper, til et kongresudvalg, at Det Muslimske broderskab var "overvejende sekulært" og arbejdede for en "forbedring af den politiske orden i Egypten."

Han tilføjede, at deres dagsorden ikke er "udøvelse af vold, i hvert fald ikke internationalt."

Kirsten Genach, 31. oktober 2011
Supportisrael.net/