Fra Lighthousetrailsresearch.com/4. maj 2010.
Af Bill Randles.
”Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og den, der forbander dig, vil jeg forbande. I dig skal alle jordens slægter velsignes” 1. Mos. 12,3.
”Kom derfor og forband dette folk for mig, for det er stærkere end jeg; måske kan jeg så slå det og jage det ud af landet. Jeg ved jo, at den, du velsigner, er velsignet, og den, du forbander, er forbandet.” 4. Mos. 22,6.
Måske er den mest misforståede beretning i Bibelen den om Bileam, den Hedenske profet. Når den bliver fortalt, er det som regel i forbindelse med moral - udelukkende en advarsel imod grådighed i tjenesten.
Kærlighed til penge er faktisk en del af historien - samt faren for falske profeter og korrupte præster. Men på det sidste er jeg begyndt at indse, at der er en eskatologisk dimension i denne historie, som alt for ofte ikke bliver værdsat. Det er forbløffende, hvor aktuel og relevant historien om Bileam i virkeligheden er i dagens geo-politiske situation.
Beretningen findes i slutningen af Anden Mosebog. På den tid forberedte Israelitterne sig på at indtage den jord, Gud havde givet dem. Endnu en gang gør Israels nærmeste naboer indsigelse imod Israels rettigheder til jorden.
Forfædrene til de moderne Arabere, Jordanere og 'Palæstinensere' frygtede den Israelske besættelse af landet, idet de var fuldt ud vidende om, hvad Gud havde gjort mod Egypten og gennem dem mod Og, en af deres vigtigste Konger.
”Balak, Sippors søn, så alt det, Israel havde gjort ved amoritterne, og Moab blev grebet af frygt for folket, fordi det var talrigt. Moab gruede for israelitterne.” 4. Mos. 22,2-3.
Balak, den Moabitiske konge, havde, som det viste sig, intet at frygte fra Israelitterne, men han vidste ikke, at Gud havde befalet dem ikke at fordriver Moabiterne.
”… og Herren sagde til mig: »Du må ikke overfalde Moab og gå til angreb på dem; jeg vil ikke give dig noget af hans land i eje, for jeg har givet Lots sønner Ar i eje.« 5. Mos. 2,9.
Scenariet er aktuelt, for der er intet den moderne stat, Israel, kunne ønske sig mere end at leve i fred med sine fjendtlige naboer.
Balak, som frygtede Israel og vidste, at han ikke kunne sejre militært over dem, satte sig for at ansætte en person, der kunne "forbande" Israel. Ordet "forbande" i denne forstand er et Hebraisk ord, som betyder at "hule" dem ud, at "dræne" dem for deres tillid.
Er dette ikke nutidens situation også? Arabiske naboer til Israel, som er frustrerede over deres manglende evne til at fordrive Israel fra landet, har brugt deres nyvundne olie-rigdom og den magt, der følger med det, til bogstaveligt talt at ansætte folk til at forbande Israel!
De har været i stand til at benægte selve legitimiteten af Israel i manges tankegang. Olie-penge har med held lobbyet politiske ledere, undervisere, medier og en del af dem, der er i stand til at forme ideer og perspektiver i resten af os, til at indtage en aggressiv holdning til Israel.
Milliarder af olie-dollars er strømmet ind i kasserne i institutioner som Harvard, Yale, Georgetown University og Fox News, samt i adskillige Vestlige politikeres kampagne-kasser, alt for at sælge os den historie, som delegitimiserer Israel, og romantiserer Islams version af historien. Der er mange Bileamer!
Måske er det sidste halmstrå forførelsen af lederne af de bekendende Kristne kirker til at "forbande Israel". Ingen mindre end Paven selv leder angrebet for at delegitimisere Israels krav på Det hellige Land, som her genfortalt i en Jerusalem Newswire historie, dateret 17. maj 2009, med titlen,
"Paven til 'Palæstinenserne': Israel er jeres forfædres Land"
"Det bibelske land, Israel, er faktisk ”JERES forfædres land”, sagde Pave Benedikt til de Palæstinensiske Arabere i Bethlehem i sidste uge. Med denne udtalelse bedyrede Paven - som nu har forladt Israel efter fem dages indblanding i landets anliggender på en "pilgrimsfærd", han kaldte "en mission for fred" - ægtheden af det massive bedrag, som "den Palæstinensiske nation" er.
I begyndelsen, midt i og ved slutningen af sit besøg - der blev afholdt af Staten Israel med en ikke ringe regning til skatteyderne og en masse forstyrrelser i Jerusalem-beboernes liv – gav lederen af Den Romersk-Katolske kirke udtryk for sin stærke støtte til oprettelsen af en Palæstinensisk stat på Jødisk jord.
Hans første og sidste udtalelse herom kom åbenlyst foran den Israelske Premierminister, Benjamin Netanyahu, der har forsøgt at omgås det internationale krav, at han skal overgive den centrale del af det Bibelske Israel til Araberne.
Paven udpenslede det ved sin tale i PLO-chef og PA-formand, Mahmoud Abbas’ palads i Betlehem, hvor han tog hen for at lede en stor skare:
"Pavestolen støtter jeres folks ret til et suverænt, Palæstinensisk hjemland i jeres forfædres land, sikkert og i fred med sine naboer, inden for internationalt anerkendte grænser."
Kirkernes Verdensråd, USA Presbyterian Church og en lang række andre kirkelige grupper - for mange til at nævne her - fordømte Israel, frasolgte sig Israel, ja, kort sagt "forbandede" Israel i den forstand, at de udhulede Israels selvtillid, følelse af legitimitet og gyldighed som nation. Bileam lever!
Belønningen har ikke altid været penge, men snarere som i Bileams tilfælde. Disse kirkelige grupper, som tager parti for terrororganisationer som Hamas og Hizbollah imod det eneste legitime demokrati i Mellemøsten - forestiller sig, at de "taler sandhed til magten", når de "forbander Israel". Billedet af sig selv som vogtere af menneskerettighederne for Palæstinenserne er belønning nok for disse falske kristne grupper.
Måske det mest tragiske af alt er udhulingen af den klippefaste, solide støtte fra Evangeliske Kristne til Israel. I artiklen fra American Thinker: ”At splitte de Evangelikale fra Israel", citerer Ed Lasky Erstatningsteologien, vidnesbyrdet fra visse kristne Palæstinensiske ledere og den tidligere Amerikanske Præsident, Jimmy Carter, som en del af den indflydelse, der vender mange kristne, som engang var pro-Israelske, mod Israel.
Dette er et tegn, der ikke lover godt, ligesom beretningen om Bileam ikke ender godt for nogen anden end Guds udvalgte folk.
------------
Oversæt: Lis Jensen
Read here.
