Fra Moriel.org/15. februar 2012.
Af Jacob Prasch.
Ikke uventet har de Jødiske medier og den Israelsk presse opsnappet, at "Messianske Jødiske ledere" går sammen med anti-Zionister - dvs. Antisemitter- på den partiske og fordrejede "Christ at the Checkpoint" -konference.
På denne konference vil det faktum, at Israel har rekord i de bedste menneskerettigheder, de bedste kvinderettigheder og de bedste rettigheder for Kristne i Mellemøsten, ganske sikkert stort set blive overset.
Den barske situation for Araberne og andre Mellemøstlige Kristne - fra Egypten, til Iran og Saudi Arabien - samt den forværrede situation for dé Evangelikale, der lider for Kristi navn, vil ligeledes blive overset med opmærksomheden rettet på Israel, og dermed ledt væk fra det folkedrab, som Kristi Legeme i Mellemøsten står overfor.
Israels absorbering af tusindvis af Libanesiske kristne, der blev drevet ud af deres hjem af Libanons Hizbollah, og Israel 's absorbering af titusinder af Muslimske flygtninge fra Darfur, som blev nægtet asyl af de Islamiske lande, vil også blive ignoreret som løgnagtig, Jødisk snæversyn, idet man forsøger at vende anti-Zionismen til et Kristent formål.
Frem for alt kan vi være helt sikre på, at ingen af de pro-Zionistiske-Kristne-Arabiske stemmer – lige fra Joseph Farah, Brigitte Gabriel, Walid Shoebat til Kamal Saleem - vil blive hørt, og ej heller vil stemmer fra tidligere Muslimer, der er vendt om til Kristus, såsom Dr . Patrick Sookhdeo, der appellerer for rettighederne hos dé Kristne, som bliver forfulgt i Mellemøsten, blive hørt. Det er lettere at brokke sig over Israel, end at beskæftige sig med det virkelige problem.
Vi har set formodede Evangelikale glæde sig til dette grufulde skuespil - lige fra Stephen Sizer, til Bibelsmugleren Broder Andreas samt hustruen til bedrageren, Bill Hybels, der havde en Muslimsk præst som prædikant i sin kirke i Chicago.
Nu har vi forudsat Messiansk/Jødisk deltagelse, og Richard Harvey er blandt dem. Han er blevet beskrevet som en "Liberal Evangelikal", der har talt i Sizer’s kirke to gange. Gennem årene har jeg set Richard Harvey gå på kompromis med alle, helt fra de teologiske Liberale, som Ron Lewis, til de facto anti-Semitter. Nu ved de Jødiske samfund det også.
Stephen Sizer langede offentligt ud efter de "Messianske Jøder i Israel, der tror på Jesus”, som en vederstyggelighed, og på hans hjemmeside anklages USA for at have en pro-Gaddafi udenrigspolitik, med beskyldninger om, at Israel leverede våben til Gaddafi på grund af, at Gaddafi angiveligt havde en Jødiske herkomst. Sizer citerer endog Holocaust- benægterne, White Supremacist, i sin bog.
De anbefalede links til åbenlyst anti-Semitiske (ikke blot anti-Zionistiske) hjemmesider og andre aktiviteter af Stephen Sizer, kan kun være, og er beskrevet som anti-Semitiske. Ved en lejlighed delte Sizer platform med en apologet for både IRA og Islamisk terror, og da Kristne præster blev hængt i Iran, tog Sizer imod en invitation fra Instituttet for Holocaust-Benægtelse, som den Iranske regering sponsorerer, for at komme på Iransk tv og fordømme Israel. Han appellerede ikke på tv for den forfulgte Kirke i Iran. Det er lettere at sparke til Israel og give Jøderne skylden for Mellemøstens problemer, og give håndtryk til Mullaher, hvis regime lægger rebet omkring præstens hals.
Intet af dette præsenterede et problem for Richard Harvey, der ikke én, men to gange, accepterede invitationer til Stephen Sizer’s prædikestol, og ikke sagde en stavelse i opposition til Sizer’s provokerende ord og handlinger, selv som andre stemmer protesterede kraftigt - fra Nick Howard til Melanie Philips og Joseph Weissman samt organisationer af Jødiske troende.
Nu har Sizer inviteret sin ven, Richard Harvey, til ”Christ at the Check Point”-konferencen. Med hans gentagne partnerskab med nogle, hvis offentlige handlinger og udtalelser af Jødedommen og nogle Kristne kun kan ses som anti-Semitiske, har Richard Harvey forvoldt uoverskuelige skader på årsagen til Jødisk evangelisering, og kastet sit eget vidnesbyrd til Israel og det Jødiske folk ud af vinduet, under udøvelsen af sin karriere som en teokratisk politiker, forklædt som evangelist.
Der er dog ingen evangelisk fortjeneste i Richard Harvey’s handlinger. Det Jødiske samfund kan kun se Richard Harvey’s gentagne partnerskab med én, de kun kan identificere som anti-Semit, som et trist og sygt forræderi mod hans eget folk. Havde Richard Harvey delt platform med Sizer for at udfordre ham i Virginia Water, ville det have været ædelt. Men der var ingen meningsfulde udfordringer til Sizer’s narrestreger fra Richard Harvey's side, som der var fra andre. Richard Harvey støttede simpelthen Sizer's "præsteskab", hans bog og ham selv.
Hverken jeg eller Moriel er enig med alt i den Israelske regerings politik imod Araberne eller de Kristne, men vi takker Gud for, at mindst ét land i Mellemøsten, Israel, garanterer deres menneskerettigheder på trods af de skæve krav for nogle ultra-Ortodokse Jødiske organisationer om at indskrænke dem.
Vi bekræfter også vores tro på den klare og utvetydige lære om Jesus, at Jøderne skal vende tilbage til Israel og Jerusalem for at sætte scenen for Hans genkomst. ( Luk 21:24, Matt 23: 37-39, Zak 12: 1-10).
