Jesus og en Palæstinensisk stat.

September 2011.

Der er evangeliske kristne, som ikke tror på gyldigheden af de løfter, som Bibelen rummer.

Det Palæstinensiske statsdannelsesforsøg udgjorde en platform for mange synspunkter og holdninger til Mellemøsten, herunder synspunkterne hos de evangeliske kristne, der ikke længere tror på gyldigheden af de løfter, som Bibelen rummer.

I tiden op til, at den Palæstinensiske leder, Mahmoud Abbas, officielt anmodede om FN medlemskab for "State of Palæstina," foreslog Carl Medearis, en anerkendt ekspert i Mellemøsten-kristne, på CNN’s Belief Blog, at Jesus ville støtte det Palæstinensiske forslag om en statsdannelse.

"Hvordan ville Jesus stemme i denne uge, hvis han havde en plads i FN?" spurgte Medearis.

"Kærlighed, medfølelse, retfærdighed og freds-dannelse ville helt sikkert stå øverst på den liste, der angik alle de involverede. Måske ville han komme med en ny lignelse - lignelsen om den gode Palæstinenser - og støde alle, der ville høre.”

Medearis gik videre, og hånede den Kristne Zionist-bevægelse og dens insisteren på en bogstavelig læsning af Bibelen:

"I deres sind er den moderne Israelske stat ikke blot en opfyldelse af de Bibelske profetier. I en bizar forvrængning, der efterlader de fleste udenforstående målløse, siger Kristne Zionister, at Bibelen forudsiger, at Jøder og Palæstinensere altid vil være i krig, indtil Jesus kommer igen."

Medearis’s bemærkninger var meget omdiskuteret i forskellige publikationer, men det er ikke hans personlige opfattelse af situationen, der er bekymrende. Medearis var blot talerør for en post-moderne, humanistisk-smittet streng i kristendommen, der ikke længere mener, at Bibelen har nogen bogstavelig betydning, ud over befalingerne om grundlæggende sympati-handlinger og korrekt moralsk adfærd.

Med andre ord, mens det stadig er vigtigt at elske sin næste og ikke stjæle, er passager som Jeremias 31:36-38 eller Ezekiel 36:24-28, der bekræfter Israels eviggyldige, guddommelige ret til landet, med Medearis’ ord, "obskure Gammel-Testamentlige løfter."

For at cementere deres position som de "fornuftige kristne," vil Medearis  - og andre med ham - fremhæve den ofte usympatiske holdning hos dem, der opfattes som "galninge" – de, som holder fast i hvert eneste løfte i Bibelen.

Det er rigtigt, at i deres nidkærhed udgyder rigtig mange Kristne Zionister ofte en retorik, der er hadefuldt mod de Palæstinensiske Arabere. Det er også rigtigt, som Medearis påpegede, at Jesus sagde, at vi skal elske vore fjender, selv dem, der søger Israels undergang. Men dette punkt i støtten til Israel (det er ukritisk, hævder Medearis fejlagtigt) og at gøre indsigelse imod en Palæstinensisk statsdannelse, er ikke det, Kristen Zionisme i virkeligheden handler om - ikke i sin kerne.

Kristen Zionisme er anerkendelsen af, at længe ventede Bibelske løfter og profetier bliver opfyldt i vor tid. Det handler om at komme bagom denne opfyldelse, og imødegå bestræbelser på at ændre den. Og selv om Gud ikke ligefrem har brug for vores hjælp til at forhindre den forsøgte ændring, vil vi en dag blive holdt ansvarlige for det standpunkt, vi tog (eller ikke tog). I sidste ende er det et spørgsmål om, hvorvidt Gud holder sit Ord og har suverænitet i vore liv til at gøre det.

"Kristne Zionister tror, at Skriften er sand, aktiv og levende i dag. De mener, at ved at anerkende den sandhed, at Gud har givet Landet Israel til det Jødiske folk som en evig arv, anerkender vi Guds suverænitet ", skrev den lokale Messianske leder, Eliyahu Ben-Chaim, i sin bog ”Setting the Record Straight”.

Hvis Gud kan løbe fra et løfte til Israel, skønt Han gentagne gange betegner det som "evigt", må vi helt sikkert alle være bekymrede for, om andre løfter kan ophæves eller omskrives, så som løftet om evigt liv til den lige så syndige Kirke.

Sandheden er, at Gud ikke går tilbage og ændrer sine løfter. Han gjorde det helt klart, at den vigtigste faktor er Hans navns ære. Den Bibelske gengivelse har vist - helt op til vor tid med genfødelsen af Israel - at når Gud giver et løfte, holder Han det - ikke for vores skyld, men af hensyn til Hans evige navn. At antyde andet er at angribe ikke bare Guds troværdighed, men endnu mere ødelæggende - Hans navns ære.

Source : Israel Today

Oversat fra: http://ivarfjeld.wordpress.com/2011/09/27/jesus-and-a-palestinian-state/