Den 20. marts 2011.
Amerikanske kristne er begyndt at tale imod det muslimske flertals mishandling af deres brødre i Mellemøsten.
“Chicago-initiativet” – en endags konference, afholdt den 12. marts i nærheden af Chicago - var fokuseret på at øge mediernes opmærksomhed på problemet.
Mere end et dusin organisationer – herunder kirker og mellemøstlige kristne grupper i USA – stod bag arrangementet.
Hovedtaler, Walid Phares, forfatter til “Den kommende revolution: Kampen for frihed i Mellemøsten,” sagde til deltagerne, at fjendtlighed imod kristne er “en ubestridelig kendsgerning af livet i de muslimske lande.”
Regeringer i Mellemøsten formår ikke at beskytte de indfødte kristnes liv i regionen, sagde han – et problem, der bliver ignoreret i Vesten på grund af manglende mediedækning.
“Jeg vil gerne se to timer på C-Span (et amerikansk kabel-tv net), dedikeret til de koptiske kristnes situation i Egypten,” sagde han.
Vold, begået mod kopterne af Egyptens muslimske flertal, har været et problem i årevis. Demonstranter, der deltog i de seneste omvæltninger, som væltede den tidligere præsident Hosni Mubaraks 31 år lange regime, hævdede, at de var imod diskriminering af kristne.
Andre talere beskrev, hvordan kristne i Irak, Iran og Egypten er blevet angrebet af deres naboer og deres regeringer.
Sharialov er nedfældet i forfatningerne i Irak og Egypten, fik deltagerne at vide. Juliana Taimoorazy, direktør for det Chicago-baserede Irakiske Kristnes Befrielsesråd, beskrev de “rædselsvækkende” angreb mod kristne i Irak.
De fleste talere var enige om, at den mest effektive metode til beskyttelse af deres brødre var at få budskabet ud gennem medierne.
Kilde: www.Israelsnationalnews.com
Kirsten Genach, 20. marts 2011
SupportIsrael.net