Den 28. februar 2011.
Det meste af det internationale samfund, og helt sikkert den dominerende internationale presse, er nu gået fra Egypten og den 18-dages opstand, der ledte til faldet af tidligere præsident, Hosni Mubarak og hans diktatoriske regime. Den nye historie på alles læber er Libyen, hvor masserne kæmper og dør for på lignende måde at fjerne oberst Muammar Gaddafi.
Men hvad sker der nu i Egypten? Den pludselige fjernelse af Mubarak kan ikke være enden på historien, og på fremtiden for en så betydelig regional magt hænger balancen, så hvad der sker i de kommende uger og måneder, er langt vigtigere end præsidentens tilbagetræden.
Utroligt, mens den vestlige intelligentsia tilbragte de to uger op til Mubarak's afgang til alternativt at insistere på, at Det Muslimske Broderskab enten ikke var en trussel eller for lille
at bekymre sig om, så var der næsten ingen, der dækkede den 18. februar, hvor det Muslimske Broderskabs åndelige leder, Yusuf al–Qaradawi vendte tilbage til Egypten, som den store begivenhed det var.
Qaradawi blev forvist fra Ægypten for årtier siden af Mubarak, og han var også udelukket fra at komme ind i USA og Storbritannien på grund af sine radikale synspunkter og lære. Men det stoppede ikke den gejstlige. I stedet fik han en plads på Al Jazeera, hvor hans show "Sharia og Livet" hurtigt blev et af de højest rangerede programmer på den mellemøstlige TV station.
Da han trådte ind i Kario's nu berømte Tahrir-plads i denne måned, fik han en heltemodtagelse af de anslåede to millioner egyptere, der kom for at høre ham. Under sin tale rådede Qaradawi dem, der havde væltet Mubarak, med, at "revolutionen ikke er fuldført", og insisterede på, at demokratiet i Egypten må foregå efter islamiske retningslinier, og ikke vestlige.
Det Muslimske Broderskab's platform erklærer officielt, at Egyptens regering skal være "republikansk, parlamentarisk, forfatningsmæssig og demokratisk i overensstemmelse med islamisk sharia-lovgivning."
Under begivenhederne på Tahrir Pladsen forhindrede Qaradawi's livvagter lederen fra Google, Wael Ghonem i at komme på scenen og henvende sig til folkemængden. De vestlige medier havde forsøgt at gøre Ghonem, som var en vigtig spiller i begyndelsen af opstanden, til det "nye ansigt" i de egyptiske gader - uddannet, moderat og vestlig.
Professor William Jacobson fra Cornell Law School bemærkede rammende, at begivenheden betød, at "yuppie revolutionen i Egypten er slut, og den islamistiske revolution begyndt." Jacobson forklarede præcist, at Ghonem aldrig blev ’’ansigtet’’ i de arabiske gader i Egypten, og sagde, "han var blot et ansigt, som vestlige medier kan berette om."
Det virkelige ansigt i Egyptens gader er islam, og det er grunden til, at der kom lige så mange mennesker ud for at høre Qaradawi, som der kom for at kræve Mubarak’s afgang.
Nogle dominerende medier forsøger stadig at hvidvaske Qaradawi og det Muslimske Broderskab. Men den gejstliges lange historie af giftige dekreter mod Israel, opfordringer til angreb på amerikanere i Irak og det generelle had til alle vantro, taler for sig selv.
For eksempel sagde han, da han for et par et par år siden blev spurgt om tværreligiøs dialog mellem muslimer og jøder:
"Der er ingen dialog mellem os, undtagen ved sværd og riffel. Vi beder til Allah om at tage denne undertrykkende jødiske, zionistisk gruppe af mennesker ... og ikke spare en eneste af dem ... tælle dem og dræbe hver eneste en af dem."
På trods af dygtige formuleringer i hans offentlige taler, maler New York Times et billede af ham som "moderat", men Qaradawi er stadig dedikeret til Det Muslimske Broderskab's erklærede mål om at indføre sharia-lov med det formål på sigt at etablere et islamisk imperium.
Kilde: http://www.israeltoday.co.il/tabid/178/nid/22677/Default.aspx
Kirsten Genach, 28. februar 2011
SupportIsrael.net
