By Tony PearceLight for the Last Days Ministries(Uddrag fra "The Messiah Factor")
De, der bebrejder Gud for det nazistiske holocaust, bør bemærke, at den nazistiske ideologis rødder lå i en tydelig afvisning, ja et bittert had til ikke blot jødedommen, men til Bibelens Gud og autentisk kristendom. I denne forbindelse er det interessant at notere sig følgende tanker, som er skrevet af Friedrich Nietzsche, den tyske filosof, der først proklamerede, at "Gud er død."
At de stærke racer i Nordeuropa ikke har taget afstand fra den kristne Gud afspejler helt afgjort ikke tiltro til deres talent for religion. (1)
[Nietzsche taler om det kristne begreb, Gud] Guden for det store flertal - demokraten blandt guder -(NB: Nietzsche afskyede demokrati), er imidlertid ikke blevet en stolt hedensk gud, han er forblevet krogenes gud, gud for alle mørke hjørner og steder, for alle usunde kvarterer overalt i verden. (2)
Hvad er godt? - Alle, der højner følelsen af magt, viljen til magt, magten selv i mennesket. Hvad er dårligt? Alt, hvad der kommer af svaghed. Hvad er lykke? Følelsen af, at magten øges, at modstanden overvindes. Ikke tilfredshed, men mere magt; ikke fred overhovedet, men krig, ikke dyd, men duelighed. De svage og dårligt egnede skal omkomme, det første princip i vores filantropi. Og den ene skal hjælpe dem til at gøre det. Hvad er mere skadeligt end enhver umoralitet? Aktiv sympati for de svage og dårligt egnede: Kristendommen. (3)
Kristendommen kaldes medlidenhedens religion. Medlidenhed står i modsætning til den opkvikkende følelse, som øger energien i livsfølelsen: den har en depressiv virkning. Medlidenhed forhindrer i det hele taget loven om evolution, som er udvælgelsens lov. Den bevarer det, der er modent til destruktion: den forsvarer livets fordømte og de, der er uden arv. (4)
Filosofien fra det 19. århundredes tyske ateisme har helt klart en åndelig forbindelse til nazistisk ideologi. Man spekulerer på, hvad Nietzsche ville have tænkt om de stærke, kraftfulde, ubarmhjertige SSere, når de "udvalgte" de bedst egnede eksemplarer, efterhånden som de løb nøgne forbi dem - de stærke til at arbejde sig til døde i koncentrationslejrene, de svage og "dårligt egnede" til gaskamrene.
Hvad har den moderne verden brug for, hårde, ubarmhjertige anti-kristne mænd og kvinder, eller de, der vil følge den ene, som Nietzsche foragter så meget? Han sagde:
”Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres.
Salige er de, som sørger, for de skal trøstes.
Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden.
Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes.
Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed.
Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud. Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn.”
(Fra Jesu Bjergprædikenen, Matt 5,3-9).
Der var ingen tvivl om, hvad slags mennesker Hitler ønskede. Han sagde "Antikken var bedre end moderne tider, fordi den ikke kendte kristendommen og syfilis." Hans vigtigste begrundelser for at afvise kristendommen var som følger:
1. Det var den religion, der stod side om side med alt svagt og lavt.
2. Den var af rent jødisk og orientalsk oprindelse. "Kristne bøjer ryggen til lyden af kirkeklokker og kravler til en udenlandsk Guds kors".
3. Religion begyndte for 2000 år siden blandt syge og fortvivlede mænd, der havde mistet deres tro på livet.
4. Kristne ideer om tilgivelse for synd, opstandelse og frelse var blot noget vrøvl.
5. Den kristne idé om barmhjertighed var farlig. Man må aldrig vise barmhjertighed over for en fjende. "Barmhjertighed er et u-tysk koncept."
6. Kristen kærlighed var skadelig. Kærlighed lammer.
7. Den kristne idé om alle menneskers ligeværd overfor Gud betød, at den underlegne, den syge, den forkrøblede, den kriminelle og den svage blev beskyttet. (5)
Nazisterne kan have marcheret i kamp med "Gott mit uns" (Gud med os) som deres motto, men deres gud var en hedensk, antikristelig gud, og de fulgte en falsk messias, Adolf Hitler, og bøjede sig for afguder såsom magt, fysisk kraft, og drømmen om det germanske herrefolks verdensherredømme. Er det overraskende, at frugten af denne dæmoniske ideologi var det mareridt af destruktion og slagtning, der fulgte i deres kølvand?
De kan også have givet udtryk for en form for kristendom, men deres mål var at erstatte autentisk kristendom med et program for en ny germansk kristendom:
1) Smid Det gamle Testamente ud - det er en jødisk bog. Smid også dele af Det nye Testamente ud.
2) Kristus skal ikke betragtes som jødisk, men som en slags nordisk martyr, henrettet af jøderne - en slags kriger, der ved sin død reddede verden fra jødisk dominans.
3) Adolph Hitler er den nye messias, sendt til jorden for at redde verden fra jøderne.
4) Hagekorset erstatter korset som symbol på tysk kristendom.
5) Tysk land, tysk blod, tysk sjæl, tysk kunst - disse fire ting skal blive de mest hellige ting af alt for den tyske kristne. (6)
I realiteten erstattede nazisterne kristendommen med en ny hedenskab, som hentede sin styrke fra Wagners musik og de nordiske myter fra før-kristen tid. Et af de vigtigste drivkræfter i denne retning var Alfred Rosenburg, hvem Hitler tildelte National Prisen - Tysklands udgave af Nobelprisen - i 1937. Rosenburg ønskede en tilbagevenden til den gamle germanske religion med ild og sværd.
Der var endda en salme for den nye germanske trosbevægelse:
The time of the Cross has gone now,
The Sun Wheel shall arise,
And so, with God, we shall be free at last
And give our people their honour back. (7)
(Dette er et uddrag fra Tony Pearce's bog, "The Messiah Factor")
-------------------
Oversæt: Lis Jensen
Kilde: http://www.lighthousetrailsresearch.com/blog/?p=5195
November 2010.
--------------------
Notes:
1. Nietzche, The antichrist (Penguin version), p. 2.
2. Ibid., p. 7.
3. Ibid., p. 17.
4. Ibid., p. 19.
5. Louis L. Snyder, Hitler and Nazism, p. 87.
6. Ibid., p. 90.
7. Ibid., p. 91.
