19. marts 2012.
Efter meddelelsen om, at Araberne planlægger en global march til Jerusalem, har Meir Amit, Efterretnings- og Terrorisme- InformationsCentret (ITIC), fremlagt oplysninger om, at Iran står bag initiativet og åbent støtter det.
Den globale march til Jerusalem er et initiativ, der sigter mod at få over en million Arabere og deres tilhængere til at infiltrere Israels grænser den 30. marts. En talsmand for marchen sagde i sidste uge, at initiativet ”kræver frihed for Palæstina og dets hovedstad Jerusalem.”
ITIC afslørede for nyligt de nøjagtige planer for marchen, da de blev udarbejdet på en konference i Jordan.
Nu præsenterer ITIC de beviser, de er i besiddelse af, og som tyder på, at Iran åbent og med dets egen propaganda understøtter arrangementerne den 30. marts, og også er involveret i organisatoriske forberedelser til marcherne. Med henblik herpå sagde ITIC i en rapport, som blev offentliggjort i onsdags, at Iran engagerer stedfortrædere – herunder organisationer og enkeltpersoner.
Centret citerede et punkt, dateret den 26. februar 2012 i Fars Nyhedsbureau, hvori Irans øverste leder, Ayatollah Ali Khamenei, blev citeret for at støtte marchen til Jerusalem.
I rapporten sagde Khamenei, at Iran åbenlyst støtter bevægelser samt grupper, der opererer mod Israel. Støtte til marcherne til Jerusalem blev præsenteret som en del af en ny strategi, designet til at øge regional enhed mod Israel, baseret på den såkaldte “modstandsakse” (dvs. Syrien og terroristorganisationerne) og modstand mod den såkaldte "besættelse" af Jerusalem.
I den samme ånd citerede en rapport fra det Iranske ISNA -bureau, dateret den 4. marts, Ghzanfar Asl Roknabadi, den Iranske ambassadør i Libanon, for at sige, at han håbede, at hele “Palæstina” snart vil blive befriet for dens “Zionistiske besættere,” og at skrig som “Allahu Akbar” ville blive hørt i hele Rehavia – et elitekvarter i det vestlige Jerusalem.
ITIC bemærkede, at en lokal komité blev udnævnt i Iran og andre Arabiske lande for at forberede marcherne. Komitéen ved navn, Bestyrelsen for Global March til Jerusalem, bliver i Iran ledet af Hossein Shaikhol-Eslam, som sandsynligvis er direkte forbundet til det Iranske regime, bemærkede ITIC.
ITIC rapporten nævner også Haganah hjemmesiden, der drives af Amerikanske fagfolk med speciale i analyse af Jihad-internetsider. Haganah undersøgte hjemmesiden for den globale march til Jerusalem og fandt tegn på Iransk involvering i marcherne.
Haganah fandt tre domæner med march-arrangører, som deler en IP-adresse med Ahl al-Bayt, en Iransk institution, styret af Khameneis kontor, som spreder Shiamuslimsk og Khomeini-ideologi i hele verden. Den ledes af Khojat el-Eslam Mohammed Hassan Akhtari, den forhenværende Iranske ambassadør i Syrien.
ITIC citerede også en Iransk hjemmeside, der menes at være forbundet til det Iranske regime, som har indledt en tegneseriekonkurrence til støtte for marcherne.
Tegningerne formodes at beskæftige sig med temaet om den såkaldte “ret til tilbagevenden” for de Arabiske flygtninge og med modstand mod den såkaldte “besættelse” af Jerusalem. ITIC bemærkede, at hvert af de tre vindende bidrag vil modtage en præmie på 1.000 USD, samt et trofæ.
Rapporten bemærkede også, at den Iranske engelsksprogede Press Tv-kanal også var hvervet til at markedsføre en propagandakampagne for marcherne.
Den 8. januar 2012 blev en video, produceret af Press TV, hvori det tidligere britiske parlamentsmedlem, pro-Hamas entusiasten George Galloway, har hovedrollen, lagt ud på YouTube for at reklamere for marcherne.
Endelig bemærkede ITIC, at endnu en manifestation af Iransk deltagelse i propagandakampagnen for marchen var et åbent brev, sendt på marchernes hjemmeside den 5. marts, angiveligt skrevet af Iranske Jøder. ITIC mener, at brevet blev anbragt af det Iranske regime.
Overskriften på brevet var Selskabet af Iranske Jøders Støtte GMJ, og det blev angiveligt underskrevet af to Iranske Jøder, hvoraf den ene er et Jødisk medlem af Majlis (det Iranske parlament) og den anden en Jødisk leder. I brevet udtrykte Selskabet af Iranske Jøder støtte til, hvad brevet kaldte “en global demonstration til støtte for befrielse af Jerusalem fra Zionisterne.”
Kirsten Genach, 19. marts 2012
Support Israel