Hamas argumenterer for tilbagesendelse af Jøder til Gaza.

Fra Israeltoday.co.il/
6. januar 2012.

Mens det internationale samfund  - og endda Israel - fortsætter med at fastholde, at Gaza-tilbagetrækningen i 2005 var en god ting, argumenterer Hamas ironisk nok indirekte for, hvorfor den tvungne evakuering af næsten 10.000 Jøder fra kyststrækningen var et dumt træk.

Under optakten til Gaza-tilbagetrækningen lovede Israelske ledere nationen, at ved et sådant offer ville Israel købe sig en midlertidig udsættelse af Palæstinensisk vold, og hvis angrebene ikke endte, ville verden omsider støtte Israel i deres berettigede militære respons. Det internationale samfund støttede på det tidspunkt fuldt ud denne holdning og påstod, at den Israelske gestus ville kick-starte fredsprocessen.

Selvfølgelig ved vi nu alle at det, der skete, var det stik modsatte af, hvad alle disse blomstersmykkede løfter sagde. Angrebene på Israel fra Gaza er blevet flere, og den gruppe, der udfører størstedelen af ​​disse angreb (Hamas), er blevet så populær, at den vandt kontrollen over det Palæstinensiske parlament i valget 18 måneder efter tilbagetrækningen. Og da Israel til sidst reagerede på de eskalerende angreb med overvældende militær magt, fordømte verden den Jødiske stat hårdt.

Hamas siger nu, at ingen bør være overrasket over dette resultat, da det var selve tilstedeværelsen af Jøder i Gaza, der holdt tingene relativt rolige i området i forhold til Judæa og Samaria (den såkaldte "Vestbred"), som før 2005 var præget af langt mere vold end Gaza.

Under et møde med ledere af den Palæstinensiske leder, Mahmoud Abbas’, rivalaliserende Fatah-bevægelse, afviste den Gaza-baserede Hamas-leder, Mahmoud Zahar, en forsonings-aftale, der opfordrede Hams til at indføre ikke-voldelig modstand mod Israel, i modsætning til den væbnede konfrontation. Zahar påpegede, at da der ikke bor nogen Jøder i Gaza, har Hamas ingen, imod hvem de kan anstille fredelige protester.

"Mod hvem skulle vi kunne demonstrere i Gaza-striben?" spurgte Zahar. "Hvis Gaza var besat, var den model anvendelig."

Så endog Hamas anerkender, at en stærk Jødisk tilstedeværelse i Gaza er opskriften på mindre og ikke på mere vold. I mellemtiden stikker de Israelske ledere hovedet i busken på dette punkt.

En anden mistet lektion - denne gang af det internationale samfund - der stammer fra denne åbenbaring, er, at en uafhængig, Jøde-fri Palæstinensisk stat (som Abbas kræver) ikke vil leve i fredelig sameksistens med Israel. På ethvert tidspunkt, hvor Palæstinenserne føler, at deres krav ikke er tilstrækkeligt opfyldt, vil de ty til grænseoverskridende vold, mens de vil påstå, at de ingen anden udvej har.