Storbritannien advarer Iran: ’Luk ikke Hormuz-strædet'.

Den 9. januar 2012.

Storbritannien advarer Iran om, at de måske vil gribe til militær aktion, hvis Teheran forsøger at lukke Hormuz-strædet – en vigtig sejlrute for en stor del af verdens olieforsyninger.

I sidste måned sagde Iran, at de har en militær træningsøvelse, som vil omfatte øvelser i, hvordan man lukker Hormuz-strædet - den vandvej, gennem hvilken omkring 40 procent af verdens olie bliver afsendt til markeder i Vesten.

Truslen fulgte efter en anden trussel, som Den islamiske Republik kom med tidligere på ugen, fremsat af den iranske hærchef, Ayatollah Salehi, der beordrede hangarskibet, John C Stennis, til at vende tilbage til Den persiske Golf, efter at det havde forladt området gennem Hormuz-strædet i en "planlagt, rutinemæssig operation."

Amerikanerne reagerede på den iranske trussel med en rolig erklæring, oplæst af Pentagon-talsmanden, George Little, der advarede Iran med disse ord: "Indsættelse af amerikansk militært materiel i Den persiske Golf vil fortsætte, som det har gjort i årtier."

Ligeledes fortalte en talsmand for USA’s flåde reportere i en e-mailet erklæring i tirsdags, at "De forenede Stater er forpligtet til at garantere en sikker afvikling af skibstrafikken på vandveje, der er afgørende for global handel."

Det forventes, at den britiske forsvarsminister, Philip Hammond, i en tale, der er blevet frigivet til medierne forud for hans optræden i Washington, vil sige: "Vores fælles flådetilstedeværelse i Den arabiske Golf – noget, vore regionale partnere sætter pris på – er nøglen til at holde Hormuz-strædet åbent for international handel."

De forventes, at Hammond, i en advarsel til Den islamiske Republik, vil sige:  "Ethvert forsøg fra Iran på at blokere vandveje som gengældelse for sanktioner mod dets eksport af olie vil være "ulovlig og mislykket. Den britiske flåde er parat til at tilslutte sig enhver indsats for at holde Strædet åbent. Forstyrrelser i strømmen af olie gennem Hormuz-strædet vil true regional og global økonomisk vækst. Det er i alles interesse, at globale handels-hovedfærdselsårer holdes frie, åbne og flydende."

Kirsten Genach, 9.januar 2012
Support Israel.