Fra Thebereancall.org/
Den 31. december 2010.
Af T.A. McMahon
”Derfor må vi så meget mere give agt på det, vi har hørt, så vi ikke glider bort fra det”, Hebr 2:1.
Vigtigheden af at vide, hvad Bibelen lærer, og at være sikker på, at vores tanker og handlinger er i overensstemmelse med Guds ord, understreges af advarsler, der gives i hele Det nye Testamente.
Overvej 2. Tim 4:3-5: ”For der vil komme en tid, da folk ikke vil finde sig i den sunde lære, men skaffe sig lærere i massevis efter deres eget hoved, fordi det kildrer deres ører. De vil vende det døve øre til sandheden og slå sig på myter. Men du, hold altid hovedet koldt, bær dine lidelser, gør din gerning som evangelist og fuldfør din tjeneste!”
Apostlen Paulus’ profetiske formaning taler om en tid, hvor de, der bekender sig som kristne ikke vil "finde sig i den sunde lære". Utroligt nok vil de faktisk nægte at betragte Skriftens lære som deres autoritet. De vil "vende det døve øre til sandheden" i Bibelen og se efter menneskelige perspektiver, meninger og spekulationer. Ikke alene er Bibelen ophørt med at være deres autoritet, men de benægter også dens tilstrækkelighed. Er den tid kommet over os?
På trods af, at nogle lærer, at vi er i Tusindårsriget, at Satan er bundet, Kristus hersker over menneskeheden fra himlen og tingene bliver bedre og bedre hver dag, bekræfter hverken Skrifterne eller erfaringer dette Amillenniale, timelige bedrag. Men der er mange beviser til støtte for den tro, at vi er i den "tid" som Paulus advarede kirken om. Disse er tider med stigende frafald – et lamslående frafald fra "troen" (Jud).
I løbet af de sidste to årtier har "kirkevækst-bevægelsen" haft en enorm indflydelse i at lede den evangeliske kirke til frafald. I århundreder betegnede "de evangelikale" den konservative del af kristendommen, der troede, at Bibelen er ufejlbarlig og den eneste myndighed i sager vedrørende tro og udførelse. "Evangelikale" kristne betragtede Bibelen som tilstrækkelig i alle ting, der vedrører liv og Gudsfrygt. Selvom mange evangeliske kristne stadig hævder, at de holder sig til denne overbevisning, er antallet faldet drastisk som følge af de seneste tendenser i kristenheden.
Kirkevækst-bevægelsen (CGM) har især været en vigtig katalysator til bibeltroskabens død blandt evangeliske kristne i dag. I sit forsøg på at tiltrække ikke-kristne samt nominelle kristne til sine kirker, har CGM implementeret verdslige begreber og metoder for at nå sine mål - primært ved at ansætte marketing-teknikere. Central for denne fremgangsmåde har udviklingen af de "søger-venlige", "søger-følsomme" eller "formåls-drevne" kirker været. Vi har skrevet om denne bevægelses omfang (se TBC, 05/02, 05/03, 08/09, 09/04, osv.), så vi vil her kun omtale den ødelæggende virkning, den har haft på "sund lære."
Marketing har sin plads i erhvervslivet. Men når den anvendes i kirken, er det frygtelig ødelæggende for bibelsk undervisning. Det åbenlyse problem er, at markedsføringens hovedfokus er på kunden, eller forbrugeren: han eller hun skal altid være tilfreds med, hvad der tilbydes. Dette har forårsaget, at tusindvis af "evangeliske" kirker, der har tilsluttet sig den søger-følsomme tilgang, har bortfiltreret de ting fra Bibelen, der er krænkende for de ufrelste mennesker, som er blevet tiltrukket af deres kirker. Fra et marketing-synspunkt kan visse doktriner i Bibelen (selvom de udgør en sund doktrin og omfatter overbevisning om synd - for ikke at nævne evangeliet selv) støde forbrugeren. De skal derfor bort for at sikre, at "kunden" vil blive ved med at kommer igen.
CGM har inficeret tusindvis af kirker rundt om i verden og har bidraget meget til opfyldelsen af 2 Tim 4:3-5. Resultatet er en "evangelikal" kirke, der er blevet vænnet fra Guds ord. En sådan åndeligt anæmiske tilstand har skabt hundredtusinder af svage og bibelsk set overfladiske kristne, der ligesom stumme får, har været henvist til ske-mad af markedsføringsprægede hyrder. Ikke alene kan de ikke tåle "den sunde lære," men de vil heller ikke længere være i stand til skelne de bibelske sandheder fra fejl. Hvad mere er, kaldet til være som Berøanerne og søge Skriften for at se, om det, man bliver undervist i af kristne ledere, er bibelsk sandt (ApG 17:10-11), er funktionelt bragt til tavshed hos mangfoldige evangelikale.
CGM er blot en af de religiøse trends i vore dage, der har forårsaget, at kirken "glider bort" fra Skriften. Bortglidnings-processen i sig selv er Satans primære strategi for at vende menneskeheden bort fra Guds ord, hvilket han reelt gjorde lige fra starten i sin forførelse af Eva i Edens have: "Har Gud virkelig sagt...?" At plante frø af tvivl og gøre brug af bedrag er tydeligvis hans midler, men hvad er hans mål, og hvor fører alt dette hen?
Ifølge Skrifterne er verden på vej mod en én-verdens religion, ledet af den sataniske ”lovløshedens menneske”, Antikrist. (2. Thess 2:3-4 ). Hans religion vil være en frafalden kristendom, som vil være en betydelig fordrejning af, hvad Bibelen lærer, men den vil opretholde en "positiv" kristen overflade. Antikrist’ religion og kirke har været under udvikling i årtusinder. Der skal ikke stor indsigt til at se, at den er ved at tage form for øjnene af os. [En kort sætning om bortrykkelsen er udeladt]
Økumeni, der oprindeligt betød processen med at forene kristne trosretninger, afvigende grupper, og "kristen" kulter, er blevet udvidet til i dag at omfatte "folk af tro" (dvs. enhver og alle trosretninger). Dette er den vigtigste ressource for udvikling af en én-verdens religion og kirke. Da de fleste bibelske doktriner er en anstødssten for økumeniske overenskomster, bliver de afvist af hensyn til harmonien. Som anført ovenfor har den profeterede afvisning af sund lære banet vejen for økumenisk enhed. Med forvrængning eller ophævelse af læren om Kristus og Gud, er endog Gud blevet effektivt opgivet: ”Enhver, som går ud over Kristi lære og ikke bliver i den, har ikke Gud; men den, der bliver i hans lære, har både Faderen og Sønnen”. ( 2. Joh 9 ).
For de, som bekender sig til Kristus, er tomrummet fra den sunde bibelske lære ifølge de, der kan skelne Guds anvisninger, blevet forførende udfyldt af veje, der forekommer en mand rigtig ”… og dog ende med at føre til døden”. (Ordsp 14:12 ). Døden indebærer adskillelse. I den fysiske død betyder det en adskillelse af sjælen og ånden fra kroppen. Men det henviser også til adskillelsen af sig selv fra sandheden ved at vende sig til menneskets vej. Denne betingelse er udbredt i Kristendommen og har fremmet agendaer, der har syntes rette, men vil have forfærdelige konsekvenser i og med deres udvikling til frafald.
I del 1 og 2 i denne serie præsenterede vi eksempler fra kirkehistorien på forskellige forsøg på at etablere Guds rige eller et kristent Utopia på jorden, eller på at indføre Kristen Dominionisme. Den kendsgerning, at det er mislykkedes for alle at fuldføre deres ubibelske agenda, har ikke afskrækket fra yderligere bestræbelser, som synes at være så meget desto mere nidkære i vore dage. Hvad der er endnu mere slående angående sådanne bestræbelser - som bemærket i del 2 (se TBC 11/10) - er, hvordan adskilte bevægelser, der hævder at være kristne, er gået sammen for at støtte at "fixe", "genskabe", "forløse", "tage herredømme over" eller "løse problemerne" i verden forud for Jesu genkomst. Nogle erklære, at Kristus ikke kan vende tilbage, før hans tjenere (dvs. de kristne) har opfyldt "den store opgave" at genoprette og etablere Guds rige på jorden.
Som vi har set, er meget af det, der er foreslået ovenfor, blevet lært af vidt forskellig kristne grupper og bevægelser, som alligevel hævder at holde sig til Bibelen: Latter Rain/Manifest Sons of God og Kongerige-Dominionismen i pinsebevægelsen og hos karismatikerne, Amillennialismen hos De Romersk Katolske og Lutheranerne, Reconstructionisterne og Preteristerne i Calvinismen og den Reformerte teologi, den globale P.E.A.C.E agenda og den Grønne Miljøbevægelser hos de neo-evangelikale samt den jordbundne kampagne i Emerging Church bevægelsen. Ikke tilfældigt, har Mormonerne og Jehovas Vidner beslægtede eskatologiske synspunkter. Hvad så med de liberale og de venstreorienterede kristne, der går ind for "det sociale evangelium" og viser ringe interesse for bibelske sandheder, men er en meget stor og højrøstet del af kristenheden? Utroligt, de passer også meget belejligt ind i denne religiøse, ubibelske "fix jorden" enighed.
En nyere bog, der klart viser denne forbindelse, har titlen The Hole in Our Gospel, forfattet af Richard Stearns (Thomas Nelson, pub., 2010), præsident for World Vision USA (se s. 8 for en gennemgang). Bill Hybels' Willow Creek Church indkøbte 10.000 eksemplarer, og kirker, der er en del af Willow Creek Association, har ligeledes bestilt tusindvis af bøger. Fem sider af påtegningen omfatter bl.a. Chuck Colson, Kay Warren, Bono, Jim Wallis, Tony Campolo, Max Lucado, Ron Sider, Eugene Peterson, Alec Hill, og Leighton Ford. Denne årgang (af hvilken vi planlægger en omfattende kritik) er overdrysset med citater af katolske helgener og mystikere sammen med Nobel Laureate Mother Teresa ("plakat barnet" for Stearns budskab). Et påstået citat af Frans af Assisi sætter temaet for bogen: "Forkynd evangeliet altid; hvis det er nødvendigt, da brug ord" (s. 23).
Stearns's tese er, at kristne har et hul i deres evangelium, hvis deres liv ikke viser gode gerninger. De "gode gerninger", som Stearns har i tankerne, fokuserer især på at opfylde fysiske behov for de fattige og korrigere sociale uretfærdigheder over hele verden. Om dette er muligt eller ikke, så er der ikke mange argumenter imod hans oprigtighed - eller tvivl om ædelheden i hans målsætning. Men er det bibelsk?
Fra start til slut omgår og misbruger Stearns Skriften i sit forsøg på at bevise sin sag. For eksempel er han i det mindste forvirret over det bibelske evangelium. Han taler fejlagtigt om Matt 25:31-46 som den endelige dom over de frelste og de fortabte: "De, hvis liv var kendetegnet af handlinger i kærlighed - gjort mod ”de mindste af disse” - blev velsignet og budt velkommen af Kristus i sin Faders rige. De, der havde undladt at reagere, hvis tro ikke havde fundet udtryk i medfølelse med de trængende, blev forvist til evig ild" (s. 53).
Selv om han forsøger at kvalificere sit gerningsevangelium ved at sige: "Det betyder ikke, at vi bliver frelst ved at ophobe tilstrækkeligt med gode gerninger til at tilfredsstille Gud" (s. 59), så fortæller han os et andet sted om eksemplet med Lazarus og den rige mand: "Den ligefremme konklusion er, at den rige mand gik til helvede på grund af hans rystende apati og manglende handling på trods af den baggrund af skævhed, der var, imellem hans rigdom og Lazarus's fattigdom" (s. 187).
Hele indholdet af bogen underbygger et socialt evangelium, der tilskynder læseren til at arbejde på at genoprette vores planet til retfærdighed: "Jesus søger en ny verdensorden, hvor hele dette evangelium, stemplet af medfølelse, retfærdighed og proklamering af de gode nyheder, bliver en realitet, først i vore hjerter og sind, og derefter i resten af verden gennem vor indflydelse. Dette er ikke et fjernt kongerige, der kun skal opleves i det hinsidige. Kristi vision var en forløst verdensorden, befolket med forløste mennesker - nu "(s. 243-44). Han irettesætter de kristne for at være "så himmelsindede, at de ikke er et jordisk gode" (s. 2) og tilføjer, "hvis Jesus var villig til at dø for denne problemfyldte planet, er jeg måske også nødt til at bekymre mig om den" (s. 2). Skriften lærer faktisk, at troende ikke må misbruge planeten, men det ligger langt fra den vildfarelse, at man skal forsøge at renovere den moralsk og fysisk gennem sine "gode gerninger". Brevet til hebræerne, der ærer de gamle hellige som de forbilleder i troen, vi bør efterligne, fortæller os, at de så sig selv som "fremmede og udlændinge på jorden", og at deres ønsker gjaldt "et bedre land", dvs. Himmelen (Hebr 11:13-16).
Alligevel erklærer Stearns: Evangeliet i sig selv blev født af Guds vision om et ændret folk, udfordrende og omdannende de fremherskende værdier og praksis i vor verden. "Jesus kaldte den deraf følgende nye verdensorden for "Guds Rige "... og sagde, at den ville blive en realitet gennem Hans tilhængeres liv og gerninger"(s. 2-3). I modsætning til titlen på hans bog er der mere end et "hul" i evangeliet, Stearns fremelsker. Det er helt klart et "andet evangelium" (Gal. 1:6-7 ), en "social revolution" (Stearns' betegnelse), som vil vildlede mange og ingen frelse, skønt det bringer mange sammen. Stearns citerer Rick Warren: "Den første Reformationen ... var om trosbekendelser, denne kommer til at handle om vore gerninger. Den første delte kirken; denne gang vil det samle den" (s. 51).
Denne bog vil endnu mere end Warren's umådeligt populære Purpose Driven Life (som var en platform til at løse verdens problemer gennem hans global P.E.A.C.E. Plan), samle bekendende kristne og tilhængere af verdens religioner, såvel som ateister, der er opsat på at demonstrere deres moralske sans’ gud - ved at gøre gode gerninger. Gernings-frelse er tros-systemet for alle trosretninger – bortset fra bibelsk kristendom. Desuden modtager de forskellige programmer, der fremmer en sådan tro og praksis, respekt og finansiel støtte i verden - så længe de imødekommer den sociale velfærd for masserne uden at missionere.
Ifølge Skriften er der noget frygteligt galt, når verden forsvarer kirken og dens programmer. Vi har set eksempler på dette gennem århundrederne hos kristne organisationer, der havde en vidunderlig begyndelse, men nu er gledet bort fra troen. Hvornår var du sidste udsat for det mindste kristelige fra KFUM (Young Men's Christian Association)? Hvornår har du sidst modtaget en evangelisk traktat fra Frelsens Hærs "klokke-ringer" i indkøbscenteret? Desuden, prøv så at finde evangeliet eller en opfordring til direkte at forkynde evangeliet i World Vision USA's missions-erklæring. Det er der simpelthen ikke - helt tilsigtet. Disse organisationer er alle bukket under for det timelige bedrag.
Disse vrangforestillinger bliver manifesteret, når menneskers vej implementeres for at opfylde fysiske behov på bekostning af, hvad Gud ønsker for os i al evighed. Intet må have forrang for forkyndelsen af det bibelske evangelium, for det er ikke bare menneskehedens eneste håb, men det evige håb. Enhver fremgangsmåde til præsentation af evangeliet, som ikke klart og direkte kan afspejle Bibelens sande indhold, vil være en forvrængning af det, uanset hvor rigtigt eller praktisk det kan virke. Enhver person, der deltager i programmer, praksis, eller tro, som ser bort fra de profetiske advarsler i Guds Ord om de sidste dages begivenheder, kan meget vel blive en uvidende bidragsyder til Antikrist’ frafaldne religion.
Jesus giver den modgift og de forebyggende foranstaltning, der vil beskytte en troende imod at blive påvirket og "taget til fange" (2. Tim 2:26) af et stigende antal timeligt orienterede tendenser og bevægelser i dag:
»Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.« (Joh 8:31-32).
Kilde: http://www.thebereancall.org/node/8953
