Anskuelse: Den famøse stat Palæstina.

Globale ledere har så travlt med at tale om, hvor vigtigt det er, at en “palæstinensisk stat” bliver dannet, at ingen af dem synes at have bemærket, at den allerede eksisterer i praksis i Det palæstinensiske Selvstyre. Efter at Det palæstinensiske Selvstyre blev etableret i 1994, har konturerne af “staten Palæstina,” som de ønsker, taget form lige for deres øjne.

Så hvordan vil denne famøse “palæstinensiske stat” blive?

Det vil være en racistisk stat – etnisk renset for jøder, som PLO-repræsentanterne proklamerede i sidste uge.

Det vil være en stat, ledet af Holocaust-iværksættere som Hamas, eller af Holocaust-benægtere som Mahmoud Abbas, der i en bog nedgraderede antallet af jødiske ofre og benægtede, at gaskamrene blev brugt til at dræbe jøder.

Under alle omstændigheder vil det blive en stat, der er forpligtet til at ødelægge jødernes nærliggende hjemland.

En stat, der vil fjerne frihed til at tænke og tale for kunstnere, journalister og forfattere. En stat, der vil uddrive kristne fra landet, medens de proklamerer, at Jesus var “den første frihedskæmper”.

En stat, der vil stene arabiske homoseksuelle og prostituerede til døde, som nu finder beskyttelse i Israel. En stat, der vil torturere arabiske indsatte i fængslerne, og som vil kaste politiske dissidenter ud fra tagene på offentlige bygninger.

En stat, hvor iranske præster vil prædike Khomeinistisk ideologi. En stat, der vil acceptere at blive kontrolleret og støttet af det folkemorderiske Muslimske Broderskab i “kalifatets eller dødens” navn som de islamister, der myrdede Egyptens Anwar Sadat i 1981. De dekorerede deres celler med bannere, som proklamerede kalifatet.

En stat, hvor sharia – de islamiske forskrifter – vil være den eneste retssikkerhed. En stat, hvor folk vil blive slået ihjel, kun fordi de er skyldige i frafald (konvertering til kristendommen). En stat, hvor kvinder vil være forpligtet til at bære tørklæde. En stat, hvor ”æresdrab” vil terrorisere den kvindelige befolkning.

En stat, der vil fejre terrorister, selvmordsbombere og babydræbere på offentlige pladser, i gader og ved monumenter.

En stat, der ikke vil holde demokratiske valg, men vil være en kombination af korruption, diktatur, islamisk teologi og “binladenisme”.

Et land, hvor terrormilitser vil skærer fingrene af rygere.

En stat, hvor offentlige biblioteker vil blive verdens største arkiv for anti-semitiske bøger.

En stat, der vil forbyde drikkeri i offentlige bygninger. Et land, hvor forretninger med alkoholiske drikkevarer vil blive sprængt i stykker af terrorgrupper.

En stat, hvor mænd vil blive udelukket fra kvinders frisørsaloner.

En stat, hvor sikkerhedsstyrker vil anholde folk for at udtrykke meninger, som er upopulære hos regimet, samt straffe medieorganisationer og journalister for at dække sådanne udsagn.

En stat, hvor forholdet mellem militsmænd og mænd under våben overfor civile vil være større end i noget andet land. En stat, hvor bedende i moskeer vil blive skudt ned af terrorister.

En stat, der vil fremme en ny kategori af arabiske flygtninge – de, der med glæde vil undslippe undertrykkende og morderisk palæstinensisk kontrol.

En stat, hvor ambulancer vil blive standset på vej til hospitaler, og sårede vil blive skudt med koldt blod. En stat, der vil blive en stærkt bevæbnet union af afvisere – alle dedikeret til at ødelægge skårene af vestlige værdier.

En stat, hvor unge par ikke vil gå hånd i hånd i Ramallahs Al Manar Square, og hvor civilklædte officerer vil standse dem på gaden og kræve at se en vielsesattest.

En stat, der vil erklære krig mod jødedommen, gengive jødisk historie i Mellemøsten som intet mindre end ubetydelig, et kort ophold af arrogante kolonisatorer.

Hvem vil bo i sådan en stat? Så hvorfor dribler verden ved mundingen af skabelsen af en “palæstinensisk stat”?

Er det fordi den arabiske stat nr. 23 og muslimske stat nr. 58 vil være det perfekte redskab til at få den eneste jødiske stat i verden til at forsvinde?

Afstanden mellem den israelske by, Afula, og ”den palæstinensiske stat” er 9,5 km. 14,5 km til byen Netanya. 17,5 km til Tel Avivs skyskrabere. 6,5 km for at kunne bombe Ben Gurion internationale lufthavn. Blot 1,5 km til byen Kfar Saba.

Opbygning af det lille palæstinensiske kalifat på Israels skuldre er det første skridt mod at kaste jøder i havet.

Forfatteren, er journalist ved Il Foglio og en ugentlig klummeskribent for Arutz Sheva. Han er forfatter til bogen "A New Shoah" (”Et nyt Holocaust”), der har forsket i personlige historier om Israels terrorofre, udgivet af Encounter. Han bor i Italien. Hans artikler har optrådt i publikationer som Wall Street Journal, Frontpage, YNet, Makor Rishon og Commentary.

Kirsten Genach, 26. september 2011.
SupportIsrael.net