Fra SupportIsrael.net 21. februar 2011.
Ved Kirsten Genach.
Arabiske lande i hele Mellemøsten og Nordafrika oplever uroligheder. Israel National News bringer en kort oversigt over, hvad der sker med araberne – og jøderne – i de forskellige stater:
ALGERIET
I løbet af de sidste dage stødte hundredvis af demonstranter sammen med sikkerhedsstyrker i hovedstaden Algier, hvor de krævede præsident Abdelaziz Bouteflikas afgang. Omkring 100 er blevet arresteret. Bouteflika er gået med til at ophæve den næsten 20 år gamle undtagelsestilstand, som landet er blevet styret af.
Algeriets jødiske befolkning kan spores tilbage til for 2.600 år siden – dengang Det Første Tempel blev ødelagt. Efter at Algeriet opnåede uafhængighed af Frankrig i 1962 udvandrede de fleste af landets 130.000 jøder, der længe havde lidt under lokal antisemitisme, til Frankrig. I 1990’erne var de fleste af de tilbageværende jøder udvandret. I 1994 erklærede den oprørske Armed Islamic Group (bevæbnede islamiske gruppe) krig mod alle ikke-muslimer i landet. Synagogen i Algier blev nedlagt det år og blev senere en moské. Lidt mindre end 200 jøder befinder sig i dag i Algeriet, de fleste i Algier.
BAHRAIN
Tusindvis af mennesker marcherer i gaderne i dag og kræver regimets fald. Mindst to demonstranter er blevet dræbt og tre politibetjente såret. Det lille ø-kongerige (befolkning 1,25 millioner) er blevet styret af den kongelige familie, Al Khalifa, i næsten to århundreder - siden 1820.
Efter Anden Verdenskrig var optøjer målrettet mod det jødiske mellemklassesamfund. Omkring 1948 forlod de fleste af Bahrains jøder deres ejendomme og rejste til Bombay i Indien og senere til Israel og England. Fra og med 2008 var der 37 jøder tilbage i landet; spørgsmålet om erstatning blev aldrig afgjort. I 2008 bad Kong Hamad Bin Isa Al-Khalifa de jøder, der var udvandret, om at vende tilbage.
EGYPTEN
Urolighederne fortsætter på trods af præsident Hosni Mubaraks tilbagetræden sidste fredag. Banker og børsen forbliver lukket, medens hæren prøver at tage kontrol, indtil der er blevet udskrevet valg.
I 1956 udstedte den egyptiske regering en proklamation, der erklærer, at “alle jøder er zionister og fjender af staten” og truede dem med udvisning. Som et resultat deraf forlod halvdelen af Egyptens 50.000 jøder landet, og 1.000 blev arresteret. Efter krigen i 1967 blev næsten alle egyptiske jødiske mænd i alderen 17-60 enten smidt ud af landet eller fængslet og tortureret. Færre end 100 jøder bor i dag i Egypten.
IRAN
Titusindvis af anti-Ahmadinejad demonstranter marcherede i Teherans centrum i mandags. Parlamentsformanden gav USA og Israel skylden for protesterne. Oppositionsaktivister fortsætter med at opfordre til flere demonstrationer, hvori sikkerhedsstyrker har affyret tåregas; snesevis af mennesker er blevet arresteret, og to oppositionsledere er blevet sat i husarrest.
"Parlamentet fordømmer den zionistiske, amerikanske, anti-revolutionære og anti-nationale indflydelse på de vildledte rebeller," sagde formanden Ali Larijani under en parlamentssamling.
Jøder i Iran, der tidligere var kendt som Persien, går 4.000 år tilbage. I 1948 var befolkningen tæt på 150.000, og i tiden for den islamiske revolution i 1979 var antallet 80.000. Fra da af øgedes jødisk udvandring dramatisk. Vurderingen af vore dages befolkning rangerer fra 20.000 til 35.000. Irans jødiske samfund, det største blandt muslimske lande, bliver officielt anset for at være en religiøs minoritetsgruppe og er derfor tildelt et sæde i det iranske parlament. Teheran har 11 fungerende synagoger.
IRAK
Selv om premierminister Nuri al-Malikis regime ikke synes at være i overhængende fare, har tusindvis af mennesker samlet sig i de seneste dage og uger i det meste af landet i protest mod fattigdom, høj arbejdsløshed og mangel på fødevarer, elektricitet og vand. Al-Maliki har bekendtgjort en 50% nedgang i sin løn på 350.000 USD, samt at han ikke vil stille op til en tredje valgrunde i 2014.
Irakisk jødedom går mindst 2.600 år tilbage og talte omkring 120.000 i 1948. Næsten alle jøder forlod landet på grund af forfølgelse som følge af Israels Uafhængighedskrig; og i dag er der færre end 100 jøder tilbage.
TUNESIEN
Der er stadig tvivl om Tunesiens fremtid efter den gennem lang tid siddende præsident Zine El Abidine Ben Alis flugt som et resultat af urolighederne i december, der startede protesterne rundt omkring i Mellemøsten. EU’s øverste udenrigspolitiske embedsperson, Catherine Ashton, mødtes i ugens løb med forskellige ledere i et forsøg på at udforme en politik til styring af landet.
I 1941 var Tunesien hjemland for omkring 100.000 jøder og blev et år senere det eneste arabiske land, der kom under direkte besættelse af nazisterne under Anden Verdenskrig. Nazisterne tvang jøder til at bære den gule Davidsstjerne, konfiskerede ejendom og sendte cirka 5.700 jøder til tvungne arbejdslejre, hvor 150 døde i lejrene eller ved bombning. I 1950’erne førte antisemitisme og andre former for forfølgelse til titusindvis af jøders afgang; hver person fik tilladelse til at rejse med omkring 5 USD af deres egne penge. Netop nu bor 700 jøder i byen Tunis og 1.000 på øen Djerba.
Midt i de arabiske krav om restitution af arabiske flygtninge fra krigen i 1948 er det i det store og hele glemt, at omkring den tid boede flere end 870.000 jøder i de forskellige arabiske lande. I mange tilfælde blev de forfulgt politisk og fysisk, og deres ejendom blev konfiskeret; omkring 600.000 jøder fandt tilflugt i staten Israel. Deres materielle krav for deres tabte aktiver er der aldrig blevet taget seriøst hensyn til.
DET PALÆSTINENSISKE SELVSTYRE (PA)
Kabinettet, som ledes af premierminister Salam Fayyad, indgav sin afskedsbegæring til formanden for PA Mahmoud Abbas i mandags, og Fayyad blev straks genvalgt som leder af den nye regering. Abbas, hvis Fatah-organisation styrer Judæa og Samaria afdelingerne af Det palæstinensiske Selvstyre, har opfordret til nye valg - "senest i september" – men Hamas, der kontrollerer Gaza, siger, at de ikke vil deltage.
Der har kun været afholdt mindre demonstrationer, men Abbas-regeringen har været under kritik for de manglende fremskridt i forhandlingerne med Israel for efter sigende at have givet indrømmelser til Israel, samt i lyset af konstant kritik fra Hamas.
Jøder, per definition, bor ikke i de PA-kontrollerede områder. I december 2010 sagde Abbas: “Vi har åbent sagt - og vil altid sige: Hvis der er en uafhængig palæstinensisk stat med Jerusalem som hovedstad, vil vi ikke acceptere tilstedeværelsen af en eneste israeler.” Nogle måneder tidligere sagde han endog, at han ikke ville acceptere en eneste jødisk soldat i en NATO-fredsbevarende styrke i regionen, men trak det senere tilbage.
JORDAN
Selvom Kong Abdullahs regime ikke står over for nogen akut fare, oplever han folkelige protester, og hans hustru, Dronning Rania, er blevet beskyldt for korruption. Et brev, underskrevet af 36 ledende beduin-repræsentanter, siger, at Rania skal tilbagelevere jord og gårde, eksproprieret af hendes familie. Brevet støtter adskillige krav, udtrykt af den islamitiske opposition, og advarer om, at Jordan ”før eller senere vil opleve de samme demonstrationer som Tunesien og Egypten på grund af undertrykkelse af frihedsrettigheder og plyndring af offentlige midler.”
Samtidig kommer islamistiske stemmer frem i Jordan; landets nye justitsminister har rost morderen, der har myrdet syv israelske piger, og har opfordret til at få ham løsladt fra fængslet. Det dødelige angreb fandt sted på den israelsk-jordanske grænse i 1997.
Abdullah har dannet en ny regering som svar på protesterne, og den amerikanske admiral Mike Mullen, formand for de fælles stabschefer, besøgte Jordan i løbet af sidste weekend for at drøfte de aktuelle begivenheder med ledelsen.
Jødisk historie i det, der nu er Jordan, går tilbage til bibelske tider, da Moses gav tilladelse til, at to og en halv stamme kunne bo der, efter at de havde deltaget i krigen for landet Israel. Gennem århundreder svandt den jødiske befolkning ind til ingenting. I 1930’erne anmodede toneangivende beboere i det daværende Transjordan jøder om at komme tilbage for at hjælpe til med at genoplive økonomien; men englænderne, som herskede i området, ønskede ikke flere jødisk-arabiske problemer og vedtog love, der forbød jøder at bo der.
Efter at kongeriget Jordan blev dannet, ratificerede de denne lov i 1954 og erklærede, at enhver person kan blive borger, medmindre han er jøde (eller hvis et særligt råd godkender hans anmodning, og han har opfyldt andre betingelser). Jordan har for tiden ingen jødiske samfund.
LIBYEN
Undergrundsmodstandere forsøgte angiveligt at organisere en ’Vredens Dag’ med protester om mandagen og har nu ændret planerne for dette til torsdag. Moammar Gadhafi, der har regeret landet siden 1969, mødtes i sidste måned med politiske aktivister og journalister og advarede dem om, at de ville blive holdt ansvarlige, hvis de deltog i "på nogen måde at forstyrre freden eller skabe kaos i Libyen."
I 1931 boede der 21.000 jøder i Libyen – 4 % af den samlede befolkning – under generelt gode forhold. I slutningen af 1930’erne begyndte det fascistiske italienske styre at vedtage antisemitiske love, og i 1942, da 44 synagoger fungerede i Tripoli, besatte tyske tropper det jødiske kvarter, Benghazi, og deporterede mere end 2.000 jøder til arbejdslejre rundt omkring i ørkenen, hvor mere end en femtedel af dem omkom.
Efter anden Verdenskrig fik antijødisk vold og morderiske pogromer mange jøder til at forlade landet – hovedsagelig til Israel; og under Gadaffis styre forværredes situationen så alvorligt, at kun 20 jøder var tilbage i 1974. I 2003 forlod den sidste libyiske jøde, 80 årige Rina Debach, landet.
MAROKKO
En video er blevet omdelt, som opfordrer til, at der bliver afholdt en protest den 20. februar for at kræve “lighed, social retfærdighed, beskæftigelse, boliger, stipendier og højere lønninger,” samt “forandring, politiske reformer, regeringens tilbagetræden og opløsning af parlamentet.” Analytikere forventer ikke, at kampagne vil lykkes. Nogle har sagt, at den marokkanske regering måske står over for uroligheder imod vest, takket være algeriske bagmænd.
Før grundlæggelsen af Israel i 1948 var der over 250.000 jøder i landet, men der er kun mellem 3.000 og 7.000 tilbage i dag, for det meste i Casablanca. I juni 1948 blev 44 jøder dræbt i antisemitiske optøjer, og en storstilet emigration til Israel begyndte. Mellem 1961 og 1964 udvandrede flere end 80.000 marokkanske jøder til Israel; i 1967 var der kun 60.000 jøder tilbage, og fire år senere var dette tal 35.000. I dag er staten Israel hjemland for næsten 1.000.000 jøder af marokkansk afstamning – ca. 15 % af landets totale befolkning.
SYRIEN
I et forsøg på at afværge demonstrationer trak Assads regering en plan om at fjerne nogle tilskud tilbage. Præsident Bashar Assad gav et sjældent interview til Wall Street Journal, hvori han sagde, at han ville afholde lokalvalg, vedtage en ny medielov og give mere magt til private organisationer. En planlagt "Day of Rage," der blev organiseret via Facebook til den 5. februar, blev ikke til noget.
Store jødiske samfund eksisterede i Aleppo, Damaskus og Qamishli i århundreder. For omkring 100 år siden udvandrede en stor procentdel af de syriske jøder til USA, Mellem- og Sydamerika og Israel. Anti-jødiske følelser nåede i slutningen af 1930’erne og i begyndelsen af 1940’erne et højdepunkt, der blev til Israel. Aleppo-pogromen i december 1947, en pogrom i Aleppo – den tredje i 100 år – efterlod mange døde, hundredvis af sårede og et ødelagt samfund. Endnu en pogrom i Damaskus i 1949 efterlod 12 jøder døde. I 1992 fik de få tusind resterende jøder tilladelse til at forlade Syrien, så længe de ikke tog til Israel. De få tilbageværende jøder i Syrien lever i Damaskus.
YEMEN
Tirsdag markerede fire dage i træk med sammenstød mellem pro- og anti-regeringsdemonstranter i Yemens hovedstad, Sanaa. Mindst tre personer blev såret i tirsdags, da 3.000 aktivister forsøgte at marchere mod præsidentpaladset. De kræver, at præsident Ali Abdullah Saleh, der har været ved magten i 32 år, trækker sig tilbage. Protesterne er blevet mere voldsomme. Udover fattigdom og arbejdsløshed kæmper Saleh-regeringen mod en løsrivelsesbevægelse i den sydlige del, oprør i den nordlige og en omgruppering af Al Qaeda på sin jord.
Mellem juni 1949 og september 1950 blev 49.000 yemenitiske jøder – det overvejende flertal af landets jødiske befolkning – transporteret til Israel i Operation Magic Carpet (Operation det Magiske Tæppe). Kun få snese – mest ældre jøder – er blevet tilbage i Yemen.
Midt i de arabiske krav om the restitution af arabiske flygtninge fra krigen i 1948 er det stort set glemt, at omkring dette tidspunkt levede flere end 870.000 jøder i de forskellige arabiske lande. I mange tilfælde blev de forfulgt politisk og fysisk, og deres ejendom blev konfiskeret; og omtrent 600.000 jøder søgte tilflugt i staten Israel. Deres materielle krav for deres mistede aktiver er der blevet taget seriøst hensyn til.
