Tvivl om tunesiske jøders fremtid.

24. januar 2011.

I kølvandet på den seneste politiske uro i Tunesien, som førte til, at præsidenten flygtede til Saudi-Arabien, er der nu alvorlige bekymringer for de lokale jøders fremtid.

Nissim Taito, direktør for Verdensorganisationen af Tunesiske Jøder, fortalte i sidste uge avisen Arutz Shevas' hebraiske tidsskrift, at det jødiske samfund i Tunesien nøje følger den politiske situation i landet i bekymring for, at radikale islamister vender sig imod lokale jøder og beskylder dem for den nuværende politiske og sociale usikkerhed i landet.

“Vi ved stadig ikke, hvad deres situation er, men vi er villige til at hjælpe til med at modtage dem her, hvis de beslutter at komme hertil,” sagde Taito. “Trods alt er Israel også deres hjem. De burde have været her sammen med os for længe siden.”

Taito understregede, at det stadig er uvist, om det netop er farligt for de jødiske samfund i de to centre af jødiske befolkninger i Tunesien – hovedstaden Tunis og Djerba. “Begivenhederne i Tunesien var overraskende – selv for os. Hvis kuppet resulterer i demokrati, så vil vi alle nyde godt af det – jøderne, araberne og den demokratiske verden. Men hvis, Gud forbyde det, islamister tager over, behøver man ikke være særlig kvik for at forstå, hvor alvorligt det vil blive for alle – især det jødiske samfund, som er et lille samfund, men tæller mere end 1.500 personer.”

Han tilføjede, at for tiden er de tunesiske jøder, der er i Israel, kun i stand til at skabe kontakt til deres slægtninge i Tunis via en tredje part i Frankrig, og sagde, at denne tredje part også har stillet spørgsmål, som er forblevet ubesvarede, angående fremtiden for jøderne i Tunesien.

Taito bemærkede, at den tidligere præsident Zine Abedine Ben Ali, der var tvunget til at flygte fra Tunesien forrige weekend, behandlede de lokale jøder meget godt – endog meget bedre end hans forgænger, Habib Bourguiba, der havde været kendt for sin store påskønnelse af landets jødiske samfund. Beklageligvis, tilføjede Taito, “var det korruption, der fuldstændig ødelagde Ben Ali.”

Nu, som anført, er medlemmer af samfundet i Israel villig til at tage imod deres slægtninge, hvis de beslutter at forlade Tunesien og komme til Israel. “Hvis de ønsker at forlade landet, bør de huske på, at der ikke er nogen grund til at tage til Frankrig,” sagde Taito. “Trods alt ville det kun være midlertidigt. Muslimer udgør mindst 15 procent af befolkningen der.”

Kilde: Israelnationalnews.com

Kirsten Genach, 24. januar 2011
SupportIsrael.net