Jødisk kongres: “Jøderne i Europa går mørke tider i møde"

19. oktober 2010.

Den Europæiske Jødiske Kongres advarer om, at nogle jødiske samfund i Europa "er på afgrundens rand" enten på grund af statslig støtte eller på grund af ligegyldighed overfor anti-semitismen.

EJC fastholder, at den seneste bølge af anti-semitisme, hvoraf nogle er sanktioneret fra officiel side, har efterladt nogle jødiske samfund i alvorlig fare. EJC’s præsident Dr. Moshe Kantor opsummerer: ”Vi går ind i en meget mørk periode for jøder i Europa.”

Nylige tilfælde af statslig anti-semitisme omfatter en alvorlig hændelse, som fandt sted i Antwerpen, Belgien. En respekteret statsfinansieret katolsk skole, Sacred Heart kollegiet, var vært for en "Palæstina Dag", som var fyldt med anti-semitiske referencer og aktiviteter for unge. En stand ved arrangementet bar titlen "Smid soldaterne i havet", og børnene blev opfordret til at smide en kopi af israelske soldater i to store kar med vand.

Sidste weekend, ved et arrangement som var tilrettelagt for jødiske børn i Malmø, blev de angrebet af en bande bøller, der råbte "Heil Hitler" og "jødiske svin." Banden trængte ind på stedet for begivenheden og beskadigede ejendommen. Denne hændelse fandt sted kun et par uger efter, at Malmø’s borgmester, Ilmar Reeplau - kendt for at have udtrykt forståelse for anti-semitisk vold - blev genvalgt. "Vi accepterer hverken zionisme eller anti-semitisme," sagde Reeplau på det tidspunkt, og satte lighedstegn mellem jødisk national selvbestemmelse og had og racisme.

EJC rapporterer også, at i de seneste måneder har det tidligere tyske forbundsbanks bestyrelsesmedlem, Thilo Sarrazin (som siden har undskyldt og er trådt tilbage,) EU-kommissær for handel, Karel De Gucht, og det spanske MEP, Emilio Menendez del Valle, alle fremsat bemærkninger, som opfattes som anti-semitiske.

"Disse hændelser, som kom hurtigt efter de anti-semitiske bemærkninger, fremsat af Sarrazin, De Gucht og del Valle, viser, at anti-semitisme i bedste fald fremmes aktivt, og i værste fald ignoreret, af nogle embedsmænd i Europa," sagde EJC præsident Kantor. "På grund af denne utålelige situation, balancerer de små jødiske samfund som i Malmø på randen af udslettelse".

”De små jødiske samfund står over for en situation, hvor de bliver fysisk, verbalt og psykisk truet af fundamentalistiske elementer og den ekstreme venstrefløjs følgesvende på den ene side og højreekstremistiske neo-nazister på den anden side," fortsatte Kantor. "Hvis de ikke kan opnå beskyttelse eller et midlertidigt pusterum fra almindelige embedsmænd, så går vi ind i en meget mørk periode for jøderne i Europa."

Opfordring til Europa
EJC, den demokratisk valgte repræsentative paraplyorganisation for europæiske jøder, meddelte, at den opfordrer de europæiske regeringer og EU til at iværksætte en kampagne mod intolerance og anti-semitisme, og vil tilsvarende have dem til at minde de europæiske borgere om, at det nye Europa blev etableret efter Anden Verdenskrig på begrebet "Aldrig igen."

Som næstformand for det Europæiske Råd for Tolerance og Forsoning, vil Dr. Kantor være vært for en konference i Dubrovnik, Kroatien, den 24-25 oktober, med titlen "Mod forsoning, teknikker og muligheder for Europa." Det vil beskæftige sig med, og arbejde hen imod at finde løsninger på spørgsmål om racisme, intolerance og konflikt.

Kilde: www.israelnationalnews.com

Kirsten Genach, 19. oktober 2010
SupportIsrael.net