Fra Israeltoday.co.il/
25. januar 2012.
Af Aviel Schneider.
Fra den 5. til den 9. marts vil ”Betlehem Bible College” være vært for sin anden "Kristus ved Checkpoint"-konference. Mens Israelerne fejrer deres gamle guddommelige overlevering under Purim-festen, vil omkring 30 kristne ledere samles i Betlehem og hæve banneret for "Den Palæstinensiske Befrielsesorganisations teologi", som det eneste sande håb om forsoning og fred i Mellemøsten.
Skydeskiven vil for de fleste af disse talere være "Kristen Zionisme," det teologiske synspunkt, der understøtter det moderne Israels fortsatte profetiske relevans og skæbne, og dermed også støtter Israels Bibelske krav på Landet Israel. For ”Bethlehem Bible College” og ligesindede institutioner (såsom "forsonings"-præsteskabet, Musalaha) er Kristen Zionisme en trussel mod freden og opfyldelsen af Guds Ord.
Disse kristne ledere hævder, at deres egen position er upolitisk og Bibelsk. Med massiv hjælp fra udlandet (nogle af talerne leder nogle af Amerikas største kirker) støtter de den Palæstinensiske kamp for frihed i de "besatte landområder."
En af talerne er den kristne Britiske forfatter, Ben White, der for nyligt udgav bogen, ”Palestinians in Israel: Segregation (udskillelse), Discrimination and Democracy”. Israels største dagblad, Yediot Ahronot, understregede mandag, at forordet til White’s bog er skrevet af det ekstremistiske Israelsk-Arabiske medlem af Knesset, Haneen Zoabi.
For to år siden - i marts 2010, da ”Betlehem Bible College” var vært ved det første ”Kristus ved Checkpoint”-arrangement - opfordrede Zoabi til at starte en tredje terrorist-opstand eller intifada imod Israel. To måneder senere blev hun fundet om bord på ”Mavi Marmara”, det ledende skib i en international flotille, der forsøgte at bryde den maritime Israelske blokade af den Hamas-regerede Gaza-stribe.
At Zoabi indvilligede i at skrive forordet til White’s bog, er bevis på, hvor meget hun hader Israel. Ifølge Yediot-artiklen er White som resultat heraf igen blevet stemplet som anti-Semit af forskellige Jødiske organisationer.
Det, der er et kuriosum for os, er, hvorfor ”Bethlehem Bible College” inviterer en som White, der udtrykker så megen foragt for Israel, at han bliver omfavnet af Israels mest vokale modstandere, til en "Kristen Konference for Håb og Forsoning"?
Det rejser spørgsmålet: Handler ”Kristus ved Checkpoint” egentlig om forsoning mellem Arabere og Jøder, eller handler det om yderligere at delegitimere Israel med det formål at få opfyldelsen af de Bibelske profetier vendt i modsat retning?
---------------------------------------------------
Hjemmeside: http://www.christatthecheckpoint.com/