Fra Ivarfjeld.wordpress.com/21. november 2011.
20 procent af de Israelske familier - omkring 1,7 millioner mennesker - lever i fattigdom.
Dette siges i en rapport, udgivet i torsdags af Central Bureau of Statistics.
Tallet for fattige Israelere omfatter 873.000 børn - omkring en tredjedel af landets befolkning under 18 år.
Selvom tallene er foruroligende høje, repræsenterer de en betydelig forbedring i forhold til de foregående år, og faktisk viser de, at fattigdommen er på sit laveste niveau siden 2003.
"Jeg kan meddele Dem, at for første gang ser vi begyndelsen på en tætning af hullerne - begyndelsen af en tendens til fattigdomsbekæmpelse i alle befolkningsgrupper: de ældre, børnene, og de to dårligst stillede grupper, Haredims (ultra-Orthodokse) og Arabere. Dette er et vigtigt emne, som vi beskæftiger os med hver dag," sagde finansminister Yuval Steinitz.
Source: Internatioal Christian Ambassade, Jerusalem (ICEJ.org).
Kommentar:
Det ville være forkert at skjule, at Israel er en sekulær nation, der kæmper med de samme udfordringer som andre sekulære nationer. Fordelingen af velstanden er heller ikke perfekt i Israel.
Apostlenes Gerninger forklarer, at de første kristne havde alt til fælles. De solgte alt, og gjorde det tilgængeligt for Apostlene og fællesskabet af troende.
Det nærmeste, det moderne Israel har været på denne form for socialt samfund, var, da Jøderne havde mistet næsten alt. Det var i dagene efter Holocaust. Da Jøderne kom hjem fra flygtningelejre i Europa, dannede de Kibutz'er. Folk, der levede i sådanne samfund, kunne få, hvad de behøvede, og blev bedt om at bidrage efter evne.
I dag er kun fragmenter af Kibutz-kulturen tilbage i Israel. Det sekulære flertal er ligeså materialistisk og nydelsessyg som resten af den Vestlige verden.
Jakob advarer os om den kommende slagtedag.
Jak 5:5:
”I har levet mageligt og overdådigt her på jorden, I har fedet jer selv op til slagtedagen!”
Til alle, der samler et eller andet for sig selv, glem ikke, at det er saligere at give end at modtage.
