Iran og Israel forbereder sig på krig.

Fra Israeltoday.co.il/
8. december 2011.

Israels Home Front Command afholdt torsdag en landsdækkende øvelse, der simulerede et missil-angreb på den Jødiske stat - blot få dage efter, at en rapport viste, at Irans Revolutionsgarde forbereder sig på krig.

Luftangrebs-sirenerne skrattede i Jerusalem og i hele det nordlige Israel torsdag morgen under en afprøvning af varslingssystemet. I mellemtiden fortsatte soldater sammen med Home Front Command en ugelang øvelse i det sydlige Israel, idet de simulerede et langtrækkende missil-angreb på hospitaler, skoler og andre offentlige bygninger, hvor mange tilskadekomne ville kunne forventes.

Sidste måned afholdt Home Front Command en øvelse, der simulerede et massivt utraditionelt missilangreb på Tel Aviv.

Frygten for en regional krig har været drevet af Israels offentlige debat om, hvorvidt man skulle lancere et forebyggende angreb på Irans atomprogram, som – bekræftede IAEA for nyligt - arbejder imod atomvåben som mål

Ifølge The British Telegraph er Irans Revolutionsgarde sikker på, at Israel vil angribe, og forbereder sig på at gøre gengæld. Embedsmænd i Vestlige efterretningstjenester sagde i denne uge til avisen, at gardens kommandør, general Mohammed Ali Jaafari, for nyligt beordrede alle Irans langtrækkende missiler flyttet til mere sikre steder som forberedelse til starten på et gengældelsesangreb mod Israel.

Mens en sådan udveksling bestemt vil føre til omfattende fjendskab med Syrien, Libanon og muligvis det nye regime i Egypten, er det usandsynligt, at hele den Arabiske Liga vil deltage i et angreb på Israel. Faktisk vil mange Arabiske stater være glade for at få Israel til at løse det nukleare problem i Iran.