Alt du behøver at vide om det Muslimske Broderskab.

6. december 2011.

En tidligere leder fra det Muslimske Broderskab udpensler deres ideologi: Muslimer "er herskere over verden" og Jihad skal udkæmpes mod de "tyvagtige bander i Zion", dette ifølge Palestinian Media Watch's (PMW) oversættelse af en bog, skrevet af Mustafa Mashur, "Jihad er Vejen".

Han var den officielle leder af det Muslimske Broderskab fra 1996 indtil han døde i 2002.

Ideologien i bogen står bag "friheds- og retfærdigheds-" partiet, Eufemismen, valgt af Broderskabet som navnet på deres politiske parti, der vandt 40 procent af stemmerne i Egyptens første runde af parlamentsvalget i sidste uge.

Et andet islamisk parti, som repræsenterer salafisterne, vandt 20 procent, hvilket giver de muslimske fundamentalister et solidt flertal.

Andre udvalgte citater fra bogen: "Den islamiske ummah (nation) .. (er) den mest ophøjede nation blandt mænd .. I er herskere i verden, selvom jeres fjender ønsker jeres ødelæggelse."

"Jihad og forberedelsen hen i mod Jihad er ikke kun for at afværge overfald og angreb fra Allahs fjender mod muslimerne, men også med henblik på at realisere den store opgave, at etablere en islamisk stat, styrke religionen og sprede den over hele verden."

"…Jihad for Allah er ikke begrænset til en særlig region i de islamiske lande… og den skal forsat øges, med Allahs hjælp, indtil hver eneste centimeter af Islams jord vil blive befriet, og Islam staten vil blive grundlagt."

"Så kommer styrken med våben…og det er Jihads rolle… en offentlig religiøs forpligtelse… som påhviler den islamiske nation, og det er en personlig pligt at afværge de vantros angreb på nationen."

"Problemerne i den islamiske verden, såsom Palæstina, Afghanistan, Syrien, Eitrea og Filippinerne… er problemer med Islam og muslimerne, og de kan ikke løses hverken gennem forhandlinger eller ved at anerkende fjendens ret til det islamiske land, han stjal. Snarere er den eneste mulighed Jihad for Allah, og det er derfor Jihad er vejen."

I lyset af Obama administrationens nylige tilnærmelser til det Muslimske broderskab, såsom at åbne en dialog med det tidligere ignorerede terrorist-parti, er den vigtigste kommentar i bogen måske den åbne redegørelse for deres strategi.

"Broderskabet forhaster sig ikke som de unge med entusiasme ind i umodne og uplanlagte handlinger, der ikke vil ændre den onde virkelighed, men endda kan skade den islamiske aktivitet, og vil være til fordel for bedrageriske personer", skrev Mashur i sin bog.

Han rådgiver også enhver muslim. "Forbered dig og opøv dig i krigens kunst, og tilnærm dig formålet, som er magten. Du skal lære vejene og manererne i krigens love. Du skal lære dem og omfavne dem og overholde dem, så at din Jihad vil blive én, der er accepteret af Allah."

Mashur prædiker ikke overraskende krig imod Israel. "Retskafne brødre har opnået Shahada (martyrium) på jorden i vort elskede Palæstina, i årerne '47 og 48'  i deres Jihad mod den kriminelle, tyvagtige bande i Zion."


Kirsten Genach, 6. december 2011.
SupportIsrael.net