28. juni 2011.
Egyptens Muslimske Broderskab har dannet en koalition på 17 partier, herunder liberale og sekulære grupper, for at skabe en fælles platform forud for parlamentsvalget, skrev egyptiske statslige medier onsdag.
Den nye politiske alliance, herunder Broderskabets Friheds og Retfærdigheds parti, det liberale Wafd parti, det venstreorienterede Tagammu, og det nydannede Salafi (muslimsk fundamentalist) Noor parti, siger, at de slog sig sammen for at "kanalisere deres indsats ... i opbygningen en retsstat baseret på statsborgerskab, lighed og folkets suverænitet."
I en erklæring har parterne skitseret deres fælles principper, herunder "frihed til tro og tilbedelse", ytringsfrihed og frie medier, et uafhængigt retsvæsen, og "et økonomisk system, baseret på social retfærdighed."
Medlemmerne drøftede efter sigende også idéen om en samlet liste i de kommende lovgivningsmæssige afstemninger.
Det øverste råd for de væbnede styrker, Egyptens foreløbige junta, som tog magten efter præsident Hosni Mubaraks fordrivelse den 11. februar, har planlagt parlamentsvalg til september.
Et september-valg forventes at forstærke de islamiske fraktioner, især det stærkt organiserede Muslimske Broderskab, som blev forbudt af Mubarak, men fik bred støtte gennem årtiers velgørende arbejde og samfunds-projekter.
Nogle grupper har opfordret til, at valget bliver udskudt, så en forfatning kan udarbejdes på forhånd, mens andre presser på for et tidligt valg, for at hæren ikke skal være ved magten længere. Premierminister Essam Sharaf har antydet forsinkelse af et muligt valg, og siger, at det ville give nye partier mere tid til at organisere sig.
Tidlige valg menes også at fremme dagsordenen for Det Muslimske Broderskab, hvis øverste ledere har sagt, at de vil indføre sharia-lov i Egypten, hvis de kommer til magten - en opgave, som kan blive kompliceret, afhængigt af, hvad Egyptens foreslåede forfatning vil sige.
Egyptens midlertidige junta siger dog, at den parlamentariske afstemning vil blive afholdt som planlagt i september efterfulgt af en ny forfatning og derefter en præsidentkandidat afstemning.
Israel betragter det Muslimske Broderskab, som kommer til magten i Egypten, som uønskede.
Kort efter Mubaraks fordrivelse sagde en af Muslimsk Broderskabs ledere til en arabisk-sproget avis, at egypterne "bør forberede sig på krig mod Israel."
Kirsten Genach, 28. juni 2011
SupportIsrael.net