Egyptisk udenrigsminister siger, at Hamas er en 'sand partner' for fred.

23. maj 2011.

Den egyptiske udenrigsminister Nabeel Arabi har fortalt til den italienske avis La Republica, at han havde mæglet forsoningsaftalen mellem Fatah og Hamas i håb om at skabe "en ægte partner" for fred.

"Med denne forenede palæstinensiske regering kan Israel for alvor forhandle om gennemførelsen af
​​FN's resolution 181 af 1947, der opfordrer til en israelsk og en palæstinensisk stat," sagde Arabi i interviewet.

Under interviewet afviste Arabi bekymringer om, at Hamas, der er en terroristorganisation, egentlig ville skade fredsprocessen. ”Selv George Washington blev anset for at være terrorist, ligesom Menachem Begin og Yitzhak Shamir,” sagde han.

Arabi, som er planlagt til at blive generalsekretær for den arabiske liga i juli, sagde, at Hamas ville indvillige i at forhandle med Israel, til trods for den kendsgerning, at nogle af organisationens medlemmer opfordrede til vold mod den jødiske stat.

Hamas-medstifteren, Mahmoud al-Zahar sagde i sidste uge, at han afviste fredsforhandlinger med Israel, og at Hamas ikke ville tillade formanden for Det palæstinensiske Selvstyre, Mahmoud Abbas, at føre dem. I sidste uge sagde al-Zahar, at enhver fredsaftale med Israel ville være en optakt til krig.

"Egypten er klar til at arrangere forhandlingerne sammen med USA og gøre, hvad Clinton, Bush og Obama har opfordret til - skabe en israelsk og en palæstinensisk stat," sagde Arabi.

Det er planlagt, at Arabi skal mødes med medlemmer af det venstreorienterede israelske Fredsinitiativ, der omfatter det tidligere højtstående Shin Bet (Israelsk Sikkerhedsagentur) og embedsmænd fra Mossad, rapporterede Israel Radio i sidste uge. Det forventes, at den tidligere leder af Shin Bet, Yaakov Perry, tidligere leder af Mossad, Danny Yatom, og tidligere udsending til USA, Danny Gillerman, mødes med Arabi i denne uge.

Det israelske fredsinitiativ fastholder, at Israels regering bør kick-starte fredsprocessen ved at vedtage en ramme for en fredsløsning, baseret på det arabiske fredsinitiativ fra 2002, som opfordrer arabiske stater til at normalisere deres forhold til Israel til gengæld for en israelsk tilbagetrækning til 1948-våbenhvilelinjerne og indgå kompromis om den såkaldte ret til at vende tilbage.

Israels premierminister Binyamin Netanyahu afkræftede et sådant skridt, da han i tirsdags henvendte sig til Knesset i plenum, hvor han sagde, at Israel ville beholde 'bosætterblokke’, og at det arabiske "flygtningeproblem" skulle løses uden for Israels grænser.

Israels venstreorienterede fredsbevægelse har en lang tradition for at underminere siddende israelske premierministres politik ved at forhandle på deres egen 'myndighed'. I 1993 forhandlede den daværende forsvarsminister Shimon Peres de katastrofale Oslo-aftaler bag om premierminister Yitzchak Rabins ryg.

Nyheder fra www.Israelsnationalnews.com 

Kirsten Genach, 23. maj 2011
www.supportIsrael.net