Fra Truereformation.net/Af Elvor Ohlin.
Vi har allerede advaret imod ”De syv Høje/The Seven Pillars” og teologien bag det, som kaldes Dominion eller "Kongedømmet nu".
Det har sine rødder i Trosbevægelsen, men som alt andet, der rækker tilbage til Rom og ind i pavedømmet, er det meget sandsynligt, at Jesuitterne også står bag denne plan. Hele tanken med Dominion stemmer med pavekirkens religion og en magtfuld kirke. Det er nok rimeligt at spekulere over, hvor nogle Kristne ledere i virkeligheden har deres rødder..!?
Spørgsmålet er, om ikke ”Världen i dag”, der nu er fortaler for ”De syv Høje/The Seven Pillars” også er infiltreret af Dominion? Masser af kristne hjem vil så blive indoktrineret med disse tanker gennem avisen. Hvor mange er vågne og indser, hvad det handler om, og hvor det fører hen? Hvor mange forstår, at Dominion og De syv Høje fører tilbage til Rom?
Der er kommet rapporter om, at denne holdning er ved at blive mere hårdhjertet i kirker, hvor medlemmerne vover at kritisere og stille spørgsmål ved kursen mod Rom. Topstyring er ved at blive mere almindelig, når økumeni ikke tåles, og den, der ikke går ind for RKK, risikerer at blive kaldt sekterisk.
Hvad er det i virkeligheden for en slags "vækkelse", de taler om, når man skal indtage De syv Høje/Søjler (også kaldet bjerge og kugler)? Når man tror, at man skal "kristne" hele nationer og indføre fred i verden, selvom Bibelen beskriver noget helt andet? Denne "kristnen", som blandes med politik og magt, er ikke det, Bibelen kalder Guds rige, og det kan kun ende i en katastrofe.
Problemet er, at de, der siger, at de "har et mandat" til at indtage De syv Høje, selv leder vild. De bruger og ændrer Jesu ord, så de passer til deres egne planer - at gøre nationer til disciple - selvom de ikke selv synes at vide, hvad discipelskab handler om. Jesu opfordring handler om at gå ud til alle folkeslag og lande med Guds evangelium, der hvor han sender én hen.
Mattæus 28:18-20:
”Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«
En magtfuldkommen kirke - en tyran
MAGT og indflydelse har altid tiltrukket mennesker. Det indgik i "ursynden" i Eden. I stedet for at leve i den opgave, Gud havde givet Adam og Eva, fristedes de til at "klatre op" til en højere position i ulydighed mod Gud. Det gjorde mennesket til en tyran, og har gjort det til alle tider. Man søger noget udenfor Guds vilje, noget ved siden af Gud, noget "mere".
Kun Gud er god og fuldkommen i kærlighed og hellighed - retfærdig og almægtig. Det er kun i et ret forhold til Faderen, gennem Jesus Kristus, at vi kan leve det liv, vi er skabt til og bestemt for. Derfor kom Jesus, Sønnen, til jorden for at føre os tilbage til vor rette stilling ind for Gud. Jesus bøjede sig dybest ned og bar vor synd, for at give os tilgivelse og genoprettelse - den eneste, der kunne forsone mennesker med Gud, fordi Han selv var syndfri - sand Gud og sandt menneske.
Om Johannes Døberen:
Joh 1:29:
”Næste dag så han Jesus komme hen imod sig og sagde: »Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd.”
Jesus ydmygede sig til døden på korset (Filip 2). Derfor er Han ophøjet over alting og Hans navn er over alle navne (Filip 2:9). Vi må selv ydmyge os – gå i os selv – ind for Ham for at kunne tage imod Hans tilgivelse og frelse, følge og leve i fællesskab med Ham. Da begynder et nyt liv i harmoni med Gud. På dette niveau fortsætter også livet med Jesus. Der er alle på samme niveau, og kun Jesus er ophøjet. I den nye fødsel gik vi fra (åndelig) død til liv. At vi sidder med Jesus i den himmelske verden, betyder, at vi lever udelukkende af Guds nåde og Jesu retfærdighed, og vi er tilregnet Jesu sejr over synd, Satan og alle, der ønsker at lokke os væk fra Gud. Det indebærer, at vi lever i håbet om at vor endelige frelse.
Efes 2:4-7:
”Men i sin rige barmhjertighed og på grund af den store kærlighed, han elskede os med, gjorde Gud os, der var døde i vore overtrædelser, levende med Kristus – af nåde er I frelst – og han oprejste os sammen med ham og satte os med ham i himlen, i Kristus Jesus, for i de kommende tidsaldre at vise sin overstrømmende rige nåde og sin godhed mod os i Kristus Jesus.”
Dominion, derimod, handler om at klatre op og tage magten i egne hænder, da læren er forkert. Dominion skaber magtmennesker i Guds navn, og kan let føre til åndeligt hovmod. Er dette syndfloden, som Gud har advaret imod? Indgår det i vildfarelsens magt i endetiden (2 Tess 2)? Meget tyder på det.
2 Tim 2:16-18:
”Hold dig fra den ugudelige, tomme snak, for de vil komme længere og længere ud i ugudelighed, og deres lære vil brede sig som kræft. Til dem hører Hymenæus og Filetus, som begge er kommet bort fra sandheden ved at påstå, at opstandelsen allerede har fundet sted, og de nedbryder troen hos mange.”
Her bibellærer Sven Reichmanns kommentar til denne tekst:
Hvordan i alverden kan de sige, at opstandelsen allerede har fundet sted? Det kan man jo se med egne øjne, at den ikke har. Grækerne var ikke den mindste smule interesseret i, at kroppen, skulle opstå. Man mente derimod, at opstandelsen allerede havde fundet sted, og nu skulle man bare blive befriet for dette futeral, som kaldes kroppen, og som ikke er selve os.
Opstandelsen fra de døde, mente man, er en indvendig sag. Og da nu opstandelsen allerede har fundet sted på en eller anden mystiske måde, så tilhører alting nu os i dag. Jeg er helt overbevist om, at den konflikt, der rasede her, handlede om, at Hymeneus og Filetus lovede, at alt det, som skriften siger, skal ske ved de dødes opstandelse, allerede er her i tiden. (citat slut)
Det er præcis det, Herredømme- og Fremgangsteologi handler om: "Gør det hele færdigt her og nu."
Sodoma og Gomorra
I Judas Brev kan vi læse om de engle, der ønskede at få en højere position end den, de fik tildelt af Gud, ligesom Satan selv begyndte at købslå for selv at få den magt, som kun tilhører Gud (Ezek 28). Hvor det fører hen, når det gælder mennesket, kan vi læse om i Judas Brev og i Romerbrevet 1. Der er draget en parallel med Sodoma og Gomorra (se også: Judas, 2 Peter 2:9-19).
Man skal altså ikke undre sig over de mange afsløringer, der optræder blandt de kristne ledere, der ønsker at klatre op for at få magt og position ligesom Herredømmeteologien og Dominion/Kongedømmet nu. Har handler det ikke "bare" om syndefald. Derimod findes en underliggende årsag i læren. Det seneste i rækken af afsløringer kunne der læses om for nyligt, da en finsk karismatisk leder, der var knyttet til Toronto-bevægelsen, havde været utro mod sin kone i et forhold til en mand.
Jesu tilgivelse er så enorm, og hans kærlighed og nåde er så stor, at der er tilgivelse selv for det. Men det forudsætter menneskets omvendelse, anger og bekendelse. Omvendelse må også omfatte den ubibelske lære, hvis total befrielse og oprettelse skal være mulig.
Magt eller tjenersind
Der findes mange ulykkelige ægteskaber på grund af Herredømmeteologien. Den løgn, at Adam fik al magt før syndefaldet, er overført til ægteskabet, som siger, at manden er hovedet og den, som styrer og har den "ultimative" magt. Dette er et falsk evangelium og fremmed for Guds rige.
Adam og Eva fik samme kald og mission af Gud (1 os 1:28). De var bestemt til at leve i harmoni, side om side, som ligeværdige partnere (oprindelig tekst). At være "hoved" betyder kilde eller aktiv/ ressource og indebærer tjenersind, til at tænke på den andens bedste. Jesus sagde, at Han kom som en tjener, ikke for at blive betjent – men for at vise os Guds rige. Det handler ikke om magt eller om at være "over nogen." Profet- og Apostelbevægelsen afsløres totalt i lyset af Jesu egne ord.
Matt 20:25-28:
”Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: »I ved, at folkenes fyrster undertrykker dem, og at stormændene misbruger deres magt over dem. Sådan skal det ikke være blandt jer. Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl, ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.«
De syv Høje/Søjler - et falsk gudsrige
Denne holdning til tjeneste gælder såvel i ægteskabet, som i Guds kirke. De, der ikke forstår det, har ikke forstået Guds rige. Helliggørelsen handler om at blive dannet i overensstemmelse med Guds rige, i henhold til Guds vilje.
Efter opstandelsen:
Mattæus 28:18:
”Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden.”
JESUS HAR AL MAGT - ingen andre - og tak og lov for det! Hele Jesu liv og forsoningsværk åbenbarer Guds natur, hvordan Gud er. Han er ingen tyran. Gud er vidunderlig i alle sine gerninger, og Guds rige er det, vi er skabt til at leve i. Udgangspunktet i Guds rige er bønnen: "Ske din vilje, Herre, med mit liv! Hvad vil du med mit liv?" Når Jesus er Herre i vore liv, kan han leve og virke gennem os. I denne stilling har forsamlingsledere også ret og pligt til at formane som Guds ord, og tage sig af det, der skader forsamlingen, og som strider imod Bibelens budskab.
Selvretfærdighedens svøbe
Det er her, De syv Høje/Søjler kommer ind! Hele ideen handler om, at mennesker - især mænd – klatrer op for at påvirke samfundet gennem magt og "kristne ideer." Hele ideen: "Hvad ville Jesus gøre?" er set ud fra det forkerte perspektiv. Det handler stadig om menneskers selvretfærdighed, selv at opfylde Guds bud og prøve på at efterligne Jesus. Det er ikke vores kald.
Fakta er, at fine og normale "mennesker" kan være sværest at nå med evangeliet netop på grund af selvretfærdighed, da folk tror, de er gode nok, som de er. Bibelen siger, at alle er syndere og mangler herligheden fra Gud. Det kan være nemmere at indse det, hvis man har et mislykket liv. Men det skal tilføjes, at menneskers stolthed kan være en lige stor hindring uanset hvilken livssituation, man end befinder sig i.
En kristen politiker kan til en vis grad påvirke udviklingen og forhindre Guds-fjendtlige love, hvilket er godt. Men det må ikke forveksles med Guds rige, for Guds rige kan aldrig udbredes gennem politik eller magt. Guds Riges udbredelse opstår, når en person bøjer sig for Jesus Kristus, overbevist om synd af Helligånden, og tager imod Jesus. Det er Guds værk. Vi er kaldet til at være redskaber for Gud og forkynde evangeliet for mennesker, men den eneste, der virkelig betyder noget, er Gud, som giver væksten! Tro er en gave. Jo mere vore magtkrav dør, des mere bliver vi skikkede til at gå Guds ærinde.
1 Kor 3:7:
”…så hverken den, der planter, eller den, der vander, er noget, men det er Gud, som giver vækst.”
Guds personlige kald
Vi er kaldet til at gå Guds ærinde i det personlige kald, han giver os. Derfor er det alvorligt, når man lærer unge, at Gud ikke har en særlig plan for deres liv. Det fratager unge mennesker det største og bedste i livet, og de kan let blive ofre for Dominion og andre lærdomme, som fører til selvretfærdighed, hvor man følger stærke ledere i stedet for Jesus. Alt for mange har allerede forladt kirkerne og lever som den fortabte søn/datter uden rigtigt at forstå, hvori problemet lå, da aktiviteterne blev til slaveri og glæden forsvandt.
Det er ret typisk, når man ikke holder sig til trofast at følge Jesus og afvente Guds time og førelse, at hitte på egne planer og aktiviteter. ”De syv høje” er et sådant eksempel. Tror de, at de kan kortlægge Guds Rige?!
Når mennesket sætter sig i førersædet, må det tage konsekvensen af det. Når Gud ikke er med, bliver det til konstant tiggen om penge for at få det hele til at gå op i en højere enhed. Læg mærke til det.
Vi skal være på vagt over for disse tendenser, og se op, når de sniger sig ind i undervisningen.
Joh 18:36:
”Jesus svarede: »Mit rige er ikke af denne verden. Var mit rige af denne verden, havde mine tjenere kæmpet for, at jeg ikke skulle udleveres til jøderne; men nu er mit rige ikke af denne verden.«
/ Elvor Ohlin
Tilføjet 3/10-2011: Her følger svar til dem, der mener, at De syv Høje/ Søjler ikke behøver at føre til Rom, og at denne lære allerede anvendes ved almindelige bønnemøder en del steder.
Det er sandt, at det ikke er forkert at bede for mennesker på alle samfundets områder. Naturligvis.
Men her findes der en dagsorden - en plan – bagved, som vi ønsker at belyse og afsløre. Det følger et skema, hvor man tror, at man kan indtage Guds Rige (eksternt) ved at blive berømt, rig, succesfulde, via politik, ved magt samt ved at blive den bedste i sit fag, og derefter "skabe fred i verden" gennem sin indflydelse - alt dette strider imod Bibelen (og har rødder i Herredømmeteologien).
Visse trosforkyndere mener, at man kan tage autoritet over luften, og bør holde op med at bede til Gud og i stedet gå ud og kommandere i Guds navn. Med andre ord, så ligner menneskets magtbegær sig selv.
Da Jesus befalede over vinden og bølgerne, gjorde han det kun, fordi Faderen havde givet ham grønt lys for det. Jesus sagde selv:
Joh 5:19:
”Jesus sagde til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun det, han ser Faderen gøre; for hvad Faderen gør, det samme gør også Sønnen.”
Gud har overhovedet ikke kaldet os til at stræbe efter position, men snarere til at forbliver som vi var, da vi blev frelst og kaldet, og så lade Herren lede os personligt (1 Kor 7:20-23; 20:21). I 1. Kor 1 understreger Paulus, at af dem, der udgjorde Guds folk, var de fleste både uuddannede og fattige i denne verden. Vi er ikke kaldet til at søge både denne verdens skatte og den himmelske skat. Tværtimod. Guds rige er aldrig blevet indtaget med sådanne (kødelige) midler.
Der er ingen grund til overhovedet at tale om disse "syv Høje/Søjler", medmindre man er indoktrineret i den menneskelige (stendøde) plan. Det er ikke noget, der står i Bibelen, men blot Bibelvers, som man tager ud af sin sammenhæng og anvender, for at de kan passe til end egne planer om, hvad man vil bringe folk ind i. Alle (!), som står bag og går ind for det, er på vej til Rom og er involveret i den organiserede økumeni. At introducere dette ved bønnemøder er nok desværre kun det første skridt ... Men desto vigtigere er det at være opmærksom på, hvor dette fører hen, og hvad det handler om.
At ledende personer bliver frelst, behøver ikke at betyde store ændringer i samfundet, som mange hævder. Det er menneskets måde at se tingene på, men ikke Guds. Ifølge 1. Kor 1 er Gud ikke afhængig af "råmateriale" eller "nøglepersoner", og det samme kan vi se i hele Bibelen. Guds Rige er aldrig blevet udbredt ved menneskers magt og indflydelse eller position, og vil formodentligt heller ikke gøre det i de sidste dage. Gud kan bruge hvem som helst, men Han synes at have en særlig forkærlighed for at udvælge "det, som ingenting er" menneskeligt talt (1 Kor 1:27-29). Det afgørende er hjertets indstilling over for Gud.
Der er en ulighed, for der findes kristne i alle samfundslag, afhængigt af uddannelse, intellekt, forudsætninger osv. Det er helt naturligt, eftersom vi er skabt forskellige. Men mange har også afstået fra en videregående uddannelse eller en karriere for at gå ind i Guds kald.
/Elvor
Oversat fra svensk af Lj.
