9. november 2011.Instituttet for”Works of Religion” blev grundlagt af pave Pius XII i 1942. Institutionen drives som en investeringsbank for Paven, og er almindeligt kendt som Vatikan-Banken.
Paven tabte de pavelige stater i Italien i 1870. For at blive i stand til at rejse midler til den landflygtige Romersk-Katolske kirke dannede paven i 1887 en Katolsk institution ved navn "Administration af Works of Religion".
Den første større bidragyder til den pavelige fond blev den Italienske fascist-diktator, Benito Mussolini. Midler blev pumpet ind i pavernes regnskaber som en del af Lateran-Pagterne af 1929.
Denne Katolske institution var ikke organiseret som en bank før 1942. Pave Pius XII blev allerede i 1946 anklaget af den Amerikanske efterretningstjeneste for hvidvaskning af penge og guld for de besejrede Nazister.
«Bigelow Rapporten» blev frigivet til offentliggørelse i 1997. Det var en tophemmelig fredstids rapport fra US-Treasure Agenten, Emerson Bigelow. Agenten anklagede Vatikan-Banken for hvidvaskning af penge og guldmønter for de Nazister, der regerede Kroatien.
Bigelow advarede sine overordnede om, at Kroatiske embedsmænd havde sendt 350 millioner konfiskerede Schweizerfranc (CHF) til Vatikan-Banken "til opbevaring".
På den måde blev angiveligt ca. 150 mio CHF konfiskeret af Britiske myndigheder ved grænsen mellem Østrig og Schweiz, hvilket gjorde, at denne hemmelige overførsel kom frem.
Amerika undersøgte aldrig transaktionerne til en endelig konklusion. Sagen blev holdt hemmelig indtil 1997. Fordi Vatikanet er en stat, har Amerikanske domstole nægtet at lege med ideen om et søgsmål mod Vatikan-Banken, hvis lederskab kan gemme sig bag diplomatisk immunitet.
«Den rapport har intet hold i virkeligheden », sagde Vatikanets talsmand, Joaquin Navarro-Valls, rapporterede Time magazine.
Instituttet for ”Works of Religion” er almindeligt kendt som Vatikanets Bank, og er placeret inde i Vatikanstaten. Den drives af en professionel bankdirektør, der refererer direkte til et udvalg, bestående af kardinaler, og i sidste ende til paven.
Vatikan-Banken siges at være en succesfuld og rentabel bank. I 1990'erne havde banken investeret et sted over 10 milliarder USD i udenlandske selskaber.
I 1968 hyrede Vatikanets myndigheder Michele Sindona som finansiel rådgiver til trods for Sindona’s tvivlsomme fortid. Det var Sindona, der var hovedansvarlig for den massive tilstrømning af penge, da han begyndte hvidvaskning af den kriminelle Gambino-familie’s heroin-penge (med 50 pct beskæring) gennem et stråselskab, «Mabusi". Denne hvidvaskning blev gennemført med hjælp fra en anden bankmand, Roberto Calvi, der administrerede Banco Ambrosiano. Både Calvi og Sindona var medlemmer af P2 Logen (Italiensk Frimurerloge).
Da pave Johannes Paul I blev pave i 1978, blev han informeret om påstandene om forseelser i Vatikan-Banken.
Paven adviserede Jean-Marie Villot, ”Cardinal Secretary of State” og leder af det pavelige Curia (Den Katolske Kirkes centrale forvaltningsorgan), om at undersøge sagen grundigt.
Pave Johannes Paul I døde efter kun 33 dage i embedet, hvilket førte til påstande om, at han var blevet myrdet som følge af at have opdaget en skandale.
Kilde: Wikipedia.com
Først publiceret: 2010/01/02.
