Islamisk Vinter: Tunesisk og Libysk 'befrielse' fører til Sharia.

Fra israeltoday.co.il/
24. oktober 2011.


Det "Arabiske forår" blev forudsigeligt hyldet af naive Vestlige ledere som en positiv udvikling, der endelig ville bringe demokratisk frihed i ægte western-stil til masserne i Mellemøsten.

Men mere end én analytiker, herunder Israelske top-embedsmænd , har advaret om, at det Arabiske forår er ved at afføde den Islamiske vinter.

Tunesien var det første land i det Arabiske forår, der fortrængte en diktator, som havde regeret i lang tid. I søndags afholdt den Nordafrikanske nation sit første frie valg siden opstanden. Valgdeltagelsen var massiv på 90 procent. Resultaterne overraskede mange i Vesten, men det bør de ikke gøre.

Mandag eftermiddag, hvor mange af stemmerne var optalt, blev Tunesiens Ennahda parti forudsagt at tage kontrol over parlamentet med et fornuftigt flertal.

Ennahda bliver af Vestlige medier rubriceret som en "moderat" Islamisk gruppe, men beskrivelsen er vildledende.

Ennahda støttede Irans overtagelse af den Amerikanske ambassade i Teheran i 1979 og opfordrede til angreb på Amerikanske mål under Golfkrigen. Desuden er Ennahda’s ideologi baseret på det samme som Egyptens Muslimske Broderskab, der søger at indføre Islamisk lov i hele verden.

Og det vil begynde med Tunesien. Ennahda’s leder, Rachid Ghannouchi, annoncerede for nylig, at hvis hans gruppe vandt valget i Tunesien, ville den kræve, hvad han kaldte en "moderat" Sharia lov, i det, der hidtil var en af ​​den Arabiske verdens mest progressive nationer.

Et lignende fænomen finder sted i Libyen, hvis befrielse fra Oberst Muammar Gaddafi’s styre blev så udbredt fejret i denne uge.

Post-Gaddafi Libyen vil have Sharia-loven som "grundlæggende kilde" for sine civile love, erklærede den midlertidige leder, Mustafa Abdul-Jalil, søndag. Abdul-Jalil har allerede ændret flere Libyske love, som ikke er på linie med Sharia, såsom forbud mod, at de lokale banker opkræver renter, og igen at gøre det lovligt at praktisere polygami.

Abdul-Jalil opfordrede sine landsmænd til at fejre deres nyfundne "frihed" ved at råbe "Allahu Akbar" eller "Allah er stor."

Egypten har endnu til gode at afholde valg efter fortrængningen af den tidligere diktator, Hosni Mubarak, men alles skøn er, at Det Muslimske Broderskab enten vil vinde et decideret flertal i parlamentet eller beholde en så stor blok, at enhver fremtidig regering vil stå i afhængighedsforhold til den.

Det Egyptiske Muslimske Broderskab er bedstefader til alle ekstremistiske Islamiske grupper i regionen, og den direkte stamfader til organisationer som Hamas.

Islamisterne har også konsolideret deres magt i Tyrkiet og Libanon, skønt det ikke krævede civile opstande at opnå deres mål der.

Som General Eyal Eisenberg, der er leder af Israels Home Front Command, advarede for flere måneder siden, vil det Mellemøsten, der er resultatet af det Arabiske forår, være et paradis for radikal ideologi. Det øger sandsynligheden for krig for alle - en krig, der som Eisenberg sagde, "måske endda involverer masseødelæggelsesvåben."

Med Mellemøsten under dets tidligere diktaturer var analytikerne stort set korrekte i deres opfattelse af, at masseødelæggelsesvåben aldrig ville blive anvendt mod Israel i stor skala, da de herskende regimer havde en langsigtet interesse i at opretholde status quo.

Men de radikale kræfter, der har taget over i mange lande, deler stort set ikke denne bekymring og er langt mere drevet af ”messiansk ideologi”, der tvinger dem til at ødelægge Israel for at kunne indlede en ny Islamisk guldalder.