Fra Ordetogisrael.dkDen 30. april 2011.
Aftalen om dannelsen af en palæstinensisk samlingsregering kom bag på de fleste iagttagere. Men kommentatorer peger på, at der faktisk er flere gode grunde til, at den kommer netop nu.
FATAH havde ikke andre muligheder. I oktober 2009 udarbejdede Egypten en forligsaftale, som Fatah underskrev, men som Hamas afviste. Da Hamas nu meddelte Egypten, at de alligevel gerne ville acceptere aftalen, kunne Fatah ikke trække sig.
Desuden arbejder Fatah hårdt for at få FN til at anerkende en palæstinensisk stat til september. Men det er vanskeligt at bede FN anerkende en ny stat, når staten på forhånd er splittet op i to områder med hver sin regering, hver sit politi osv. Derfor tror nogle Fatah-ledere, at et forlig med Hamas vil gøre det lettere at få en palæstinensisk stat anerkendt til september.
HAMAS har på sin side en række rigtig gode grunde til netop nu at ønske en aftale med Fatah.
For det første viser meningsmålinger, at den folkelige opbakning til Hamas er skrumpet ind. Hamas har derfor brug for at gøre noget, der er populært blandt almindelige palæstinensere – og det er en national samling.
For det andet er Hamas bekymret for at blive kørt ud på et sidespor i forhold til anerkendelsen af en palæstinensisk stat. Hvis det lykkes rivalerne i Selvstyret at få international anerkendelse af en stat, vil Fatah vinde popularitet, mens Hamas står tilbage som dem, der trods alle raketangreb og terror ikke formåede at få oprettet en stat.
For det tredje har omvæltningerne i Egypten åbnet nye muligheder for et samarbejde mellem Gaza og Egypten i form af åbne grænser mv. Men for at kunne udnytte det, må Hamas forbedre sit forhold til Egypten, og det indebærer en accept af det egyptiske forlig mellem Hamas og Fatah, som Hamas valgte at afvise i oktober 2009. På dette punkt er Hamas’ taktik lykkedes. Dagen efter aftalen med Fatah, meddelte Egypten, at grænsen til Gaza vil blive åbnet permanent.
For det fjerde er Hamas-leder stærkt bekymret over udviklingen i Syrien. Hamas har arbejdet nær sammen med præsident Assad i Syrien, som har givet husly i Damaskus til Hamas’ topledelse. Samarbejdet med en diktator, der myrder demonstranter, er ikke godt for Hamas’ image, og risikoen for, at Assad måske kunne falde, er en trussel mod Hamas-ledelsens residens i Damaskus.
Disse forhold har gjort det nødvendigt for Hamas at finde en måde at styrke sin popularitet på. Og den bedste måde at gøre det, er ved at acceptere en samlingsregering med Fatah.
Samtidig har omvæltningerne i den arabiske verden givet ny inspiration til græsrodsbevægelser blandt palæstinenserne, der kræver intern forsoning. Indtil nu er både Fatah-styret på Vestbredden og Hamas-regimet i Gaza sluppet med mindre protester, men ved at indlede en populær, national forsoning håber begge grupper at kunne undgå folkelige protester.
Kilde: http://www.ordetogisrael.dk/nyheder.php?action=laesnyhed&id=2895
