Lieberman: Tid til handling mod Iran.

23. januar 2012.

Udenrigsminister Avigdor Lieberman opfordrede sidste mandag det internationale samfund til at gå fra ord til handling med hensyn til den iranske atomtrussel.

I et interview på den israelsk regeringsdrevne radio, "Voice of Israel", sagde Lieberman, at Iran ikke kun truer Israel. "Iran opfører sig som om, de ønsker at overtage Irak og også ønsker at overtage og influere Saudi-Arabien og således direkte verdens energipolitik."

Hvad angår forhandlinger med Det palæstinensiske Selvstyre, sagde Lieberman, at det er nytteløst at håbe på et diplomatisk gennembrud. "Palæstinenserne forsøger at unddrage sig direkte forhandlinger og foretrækker at overføre sagen til internationale instanser," sagde han.

Premierminister Binyamin Netanyahu sagde i et interview, at han for første gang ser Iran "vakle under de sanktioner, der er blevet vedtaget – især under truslen om stærke sanktioner mod deres centralbank."

Kirsten Genach, 23. januar 2012.
SupportIsrael