Poll: Palæstinenserne siger: ”Nok snak, klar til at kæmpe”.

Fra Israeltoday.co.il/
17. oktober 2011.

En Offentlig Palæstinensisk opinionsundersøgelse, foretaget i løbet af weekenden, viste, at Israel’s tilsyneladende freds-partnere har fået nok af at tale, og måske er klar til mere vold.

”The Center for Opinion Polls and Survey Studies” ved ”An-Najah National University” i Nablus spurgt de lokale Palæstinensere, om de mener, en varig fredsaftale kan forhandles mellem deres ledere og Israel. Næsten 73 procent svarede 'Nej'.

Men det betød ikke, at Palæstinenserne havde opgivet håbet om deres nationalistiske mål. Over 64 procent sagde, at forhandlinger ikke er den eneste vej til at opnå en Palæstinensisk stat, og 57 procent sagde, at de forventer udbruddet af en "tredje intifada" eller terrorist-opstand imod Israel.

Dog vil en sådan opstand ikke have universel opbakning, i hvert fald ikke i første omgang. Kun 28 procent af respondenterne på den såkaldte "Vestbred" sagde, at de ville støtte en frisk intifada, mens et flertal på 50 procent sagde det samme i Gaza.

Imidlertid sagde et flertal af alle Palæstinensere, at den Vestligt-formidlede fredsproces med Israel ikke længere er af interesse for dem - et faktum, der blev styrket ved sidste måneds ensidige forsøg  - fra den Palæstinensiske leder, Mahmoud Abbas - på at opnå anerkendelse af Palæstinensisk uafhængighed i FN.

Næsten 77 procent af Palæstinenserne var tilfredse med Abbas' stunt, selvom de fleste (67,1%) forventer, at Amerikanerne vil bruge deres veto i Sikkerhedsrådet til at kvæle udspillet.

De fleste Palæstinensere (69,6%) mener, at årsagen til, at USA vil nedlægge veto mod deres ensidige statsdannelses-forsøg, er, at Washington ikke længere bekymrer sig om fred i regionen. De er heller ikke alt for opsat på Den Europæiske Union, da 57,8 procent af de adspurgte sagde, at Europæerne ikke er mere pålidelige fredsmæglere end USA.

Resultaterne af meningsmålingen demonstrerer endvidere, hvorledes vilkårene for Palæstinensernes tidligere indgåede aftaler med Israel aldrig blev indpodet i den brede offentlighed. Ifølge den såkaldte "Oslo-aftale" skulle Palæstinenserne give afkald på alle andre muligheder for at opnå en Palæstinensisk stat, bortset fra direkte bilaterale forhandlinger.