Fra Omega Letter.
17. januar 2008.
Af Jack Kinsella.
Når nogen dør, er det altid en anledning til sorg, selv blandt kristne. Jeg ved det, jeg ved det. Når en kristen dør, går han hjem for at være hos Herren. Der er grund til at fejre det. Hans lidelser er forbi, og alt det der.
Men jeg har været kristen i mere end halvdelen af mit liv, og i den tid er mange af mine kære gået hjem for at være sammen med Herren. Jeg må indrømme, at jeg sørgede over tabet i hvert enkelt tilfælde. For nogle, som jeg særligt elskede, er denne sorg kun mindsket, men ikke borte, selv efter mange år.
Paulus skrev om den fysiske død, da han skrev: "Brødre, vi vil ikke, at I skal være uvidende om dem, der sover hen, for at I ikke skal sørge som de andre, der ikke har noget håb." 1. Thess 4:13
Betyder det, at jeg er uvidende? Eller troløs? Det tror jeg ikke. Jeg tror på frelsesvished, den bogstavelige eksistens af en kærlig Gud og den bogstavelige eksistens af et sted kaldet "Himmelen". Min sorg er over mit eget tab og ikke over, at personen er gået hjem til Herre.
Visheden om, at jeg vil se mine elskede igen, er en kilde til stor trøst, men det er ikke det samme som at se dem nu.
Du værdsætter ikke fuldt ud det mål af trøst, der tilbydes ved visheden om frelse, før nogen, du elsker, dør uden dette håb. Når håbet er fraværende, er sorgen øget ud over alle grænser. Dit personlige tab er nu betydningsløst overfor det fuldstændige og permanente tab af den håbløse. Din sorg er ikke vedrørende dig selv, men den er virkelig og tragisk over den fortabte. Dit tab er overstået, men hans er lige begyndt. Lad os tage et kort kig på, hvad Bibelen fortæller os om, hvad der venter den frelste Kristne på den anden side.
Er Himmelen et virkeligt sted?
"I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er.” Joh 14:2-3.
Dette er et tekstbevis på bortrykkelsen: Jesus lover, at Han vil komme igen og tage os personligt til sig. Det er ikke det 2. komme, hvor Han kommer, siddende på en hvid hest, og hvor Han kommer sammen med ti tusinder af sine hellige, samt bruger sværdet og kræver dom over den oprørske jord.
Formålet med dette hemmelige 'komme' er at tage Kirken, Kristi Brud, med til bryllupspalæet, som er forberedt for os. Men bemærk også, at Han taler om et virkeligt sted. Himmelen er Hans faders hus, som indeholder mange boliger, og "hvis dette ikke var tilfældet, ville jeg have sagt jer det," lover Jesus.
Andetsteds lærer Jesus: "Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler." Matt 6:19-20. Det kunne kun bruges om et faktisk, bogstaveligt, virkeligt fysiske sted.
Hvordan ser Himmelen ud?
"Men som der står skrevet: Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte, det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham," 1. Kor 2:9.
Da Bibelen siger, at den er uden for vores forestillingsevne, er de billeder, der åbenbares, simpelthen billeder. Johannes beskriver i Åb 21 og 22 gader af guld, indlagt med ædelstene, men jeg kan godt lide billedet i Åb 22:1 af " … floden med livets vand, klart som krystal, den vælder ud fra Guds og Lammets trone," med Livets træ, som vokser på dens bredder, "I midten, med gaden på den ene side og floden på den anden, står livets træ, som bærer frugt tolv gange, hver måned giver det frugt, og træets blade tjener til lægedom for folkeslagene. Og der skal ikke mere være nogen forbandelse." Åb 22,2-3.
Himlen er et sted af ubeskrivelig skønhed, men det appellerer mest til mig som et sted med fuldkommen fred?
Kommer de frelste straks i Himmelen?
På det bestemteste, ja. 2. Kor 5:8 siger: "Men vi er ved godt mod og vil hellere bryde op fra legemet og have hjemme hos Herren."
Paulus skrev til Filipperne: "Der trækkes i mig fra begge sider: Jeg længes efter at bryde op og være sammen med Kristus, for det er langt det bedste;” Filip 1:23.
Mennesket er ikke 'en krop' - mennesket har en krop. Min krop er ikke mig, den er min nuværende ejendom. Sådan er det med mine arme, mine ben, mine øjne, og mine hænder.
Når jeg forlader denne krop, forlader jeg en ejendom, men den del, der er 'mig', er den evige del, der blev skabt i Guds billede?
Men fra legemligt til ulegemligt?
Der er betydelig Bibelsk støtte for den konklusion, at vi allerede har en form for midlertidig, fysisk krop, der venter os i Himmelen - endnu før opstandelsen fra de døde i Kristus, nemlig ved bortrykkelsen. Paulus skriver til Korinterne: "Vi ved nemlig, at hvis det telt, som er vort hus på jorden, brydes ned, så har vi en bygning fra Gud, et hus, der ikke er bygget med hænder, men er evigt, i himlene… Så er vi da altid ved godt mod, og vi er det, selv om vi ved, at vi ikke kan være hjemme hos Herren, så længe vi har hjemme i legemet… Men vi er ved godt mod og vil hellere bryde op fra legemet og have hjemme hos Herren." 2. Kor 5:1,6,8.
Paulus afslører her, at når vore kroppe dør (opløses), venter der os en "ny bygning fra Gud." Da vore opstandelses-legemer er vore faktiske, fysiske jordiske rester, omdannet i Kristi opstandelses-legemes billede, kan ”bygningen fra Gud, ikke gjort med hænder", der venter os i Himmelen, ikke være ét og det samme. Lukas 16 lærer os endvidere, at Lazarus havde en finger, han kunne dyppe i koldt vand, og at den rige mand havde et legeme, der kunne pines i flammerne, samt at den rige mand genkendte både Abraham og Lazarus. Kronologisk fandt alt dette sted forud for Kristi død og opstandelse. Men de havde desuagtet legemer af en art.
Hvis Himmelen er et virkeligt, fysisk sted, hvor er det da?
Vi er tilbøjelige til at tænke på Himmelen som 'oppe' og helvede som 'nede' - men jorden er rund. Hvis jeg, når jeg dør, jeg går 'op' til Himmelen, betyder det, at én i Kina, der dør på det samme tid, går 'ned'?
Tanken om, at Himmelen er ’oppe’, stammer fra punkterne på et kompas. ’Direkte op’ er 'Nord'.
Kristne henviser ofte til en elsket, der er død, som ’forfremmet’ til Himmelen. Mange nekrologer annoncerer den dødes 'forfremmelse til herligheden' i stedet for en dødsannonce. Salmisten afslører: "Ingen fra øst eller vest og ingen fra ørkenen kan ophøje nogen." 75:7.
Esajas gengiver tiltalen af Lucifer som følger: "Du sagde ved dig selv: »Jeg vil stige op til himlen, højt over Guds stjerner rejser jeg min trone; jeg tager sæde på bjerget, hvor guderne samles, i det yderste nord" Esaj 14:13. Himlen er derfor et fast sted i 'det yderste nord'.
Vil vi kende hinanden?
Utvivlsomt. Jesus sagde til farisæerne " Dér skal der være gråd og tænderskæren, når I ser Abraham og Isak og Jakob og alle profeterne i Guds rige, mens I selv kastes udenfor." Luk. 13:28.
Det er klart, at hvis de kunne se Abraham, Isak og Jakob og alle profeterne, kunne de også genkende dem for, hvem de er. Hvorfor er der ellers gråd og tænders gnidsel?
På Forklarelsens Bjerg var både Moses og Elias der. Moses og Elias havde aldrig mødt hinanden, og ikke alene kendte de hinanden, men bemærk også, at de stadig havde de samme navne.
Den rige mand genkendte Abraham. OK, men han genkendte også Lazarus! Paulus skriver: "Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud" 1. Kor 13:12. Apostlen Paulus forventede at være kendt, når han kom til Himmelen. Det gør jeg også.
Alle ønsker at komme i Himmelen, men ingen ønsker at dø
Himmelen er et virkeligt, bogstaveligt, fysisk sted, som vi skal bebo med ægte, himmelske, fysiske (men midlertidige) legemer, og som vi begynder at bebo i det øjeblik, vore fysiske kroppe "opløses" (dør). Ifølge Bibelen skal vi kende og være kendt af vore kære, som er gået forud for os i døden.
Selvom den bogstavelige, fysiske Himmel er uden for vores forestillingsevner, har vor Skaber forsikret os om, at den vil overstige vore mest optimistiske forventninger (og Han burde vide det), at det vil være et sted med evig fred, og at vores eksistens der vil være af ufattelige glæde.
Forbandelsen vil blive ophævet, og mennesket vil ikke længere leve som "i sit ansigts sved". Der er ingen sygdom, ingen død, og alle vore ”tårer vil blive visket bort."
Vi begyndte med at tale om sorg og tab. Vi gik videre til at undersøge Paulus’ formaning om, at ”vi sørger ikke, ligesom andre, der ikke har noget håb” - men vi ved, at vi sørger over døden af en elsket, vished om salighed til trods.
Men Paulus begyndte med at sige: "Jeg ønsker ikke, at I skal være uvidende". Vi kan ikke forestille os Himmelen, men vi kan være sikre på, at den eksisterer, og at hver eneste kristen, der nogensinde har levet og er død, stadig lever godt og fysisk i Guds nærvær sammen med alle deres kære.
Og vi kan være lige så sikre på, at de stadig vil være der og venter på, at vi kommer der. Hvis Himmelen er sådan et fantastisk sted, hvorfor kan vi så ikke rigtig forestille os det? Tænk det igennem.
Gud satte os på denne jord med en mission. Det er vor opgave at sprede budskabet om Himmelen og den vej, der fører dertil. Vi er givet at vide akkurat nok til at opfylde dette budskab.
Der er et gammelt ordsprog, som siger, at "alle ønsker at komme i Himmelen, men ingen ønsker at dø." Det er kun sandt, fordi vi virkelig ikke kan forestille os de ting, som Gud har forberedt for dem, der elsker Ham.
Dette handler om, hvor godt der er. Og hvor vigtigt det budskab er, som vi bærer. Så vigtig, at Gud ikke kan stole på os med alt for mange oplysninger om Sejrsprisen, der venter os for enden af løbet. For hvis vi virkelig vidste, hvad der ventede os, ville der ikke være nogen tilbage hernede, der var villige til at vente og bringe budskabet videre til den næste løber. Nu må vi bare tage Hans ord for det - i tro. Kom, Herre Jesus!
