Fra Ordetogisrael.dkAf Hanne Gundlach Jørgensen.
Jøderne nåede helt til Kina, men hvad blev der af dem?
At læse eller høre ordene jøderne i Kina eller Kaifeng-jøderne er så uventet, så overraskende, at det omgående rejser mange spørgsmål.
Hvordan kom der til at bo jøder i Kina? Hvor kom de fra? Hvad skete der med dem, efter at de var kommet, og hvordan var deres liv? Siden en italiensk jesuitterpræst opdagede eksistensen af jøder i den kinesiske by Kaifeng i begyndelsen af det 17. århundrede, har mange søgt at finde svar på de spørgsmål. Det er noget usikkert, hvornår de første jøder kom til Kina. Formodentligt er det 1500 år siden - måske mere.
Jøderne i den kinesiske by Kaifeng har deres egen historie, der bygger på en række overleverede beretninger, der oprindeligt blev fortalt af efterkommere af de jøder, der kom til Kaifeng for så mange år siden.
Flugten fra korsfarerne
Det er en dag i det tidlige efterår. Vinden blæser kraftigt på Silkevejen i Gobi Ørkenen. Det er vanskeligt at se noget, for gule sandkorn dækker himmelen. En karavane bevæger sig langsomt over ørkensandet. Det er ikke usædvanligt at se karavaner, men denne skiller sig ud. Karavanen er enorm. Store læs af stof, husgeråd, parfume og krydderier er læsset på kameler og heste. Ved siden af kameldriverne går kvinder, børn og gamle. Det er sjældent at se familier på Silkevejen, for handelslivet er hårdt, og mange rejsende dør, inden de når målet for deres rejse. Ved nærmere eftersyn kan man se, at det er en jødisk karavane, og at det ikke er handelsfolk, men snarere en hel jødisk menighed, for ud over kvinder og børn, har de jødiske handelsfolk også selskab af folk af anden beskæftigelse.
Historien fortæller, at de rejsende kommer fra små byer ved Middelhavet. I det 11. århundrede blev livet vanskeligt for dem. Korsfarerne førte deres såkaldte "hellige krig", synagoger blev brændt, hjem blev ødelagt og ejendele stjålet. Og værre: Jøder blev dræbt, hvis de ikke omvendte sig til kristendommen. Det blev umuligt at leve som jøde, men hvor skulle de tage hen?
Abrahams eksempel
I årevis havde de hørt beretninger om de venlige folk i Kina, og overleveringen fortæller, at da menigheden en aften var samlet, kom de til at tale om Abraham, der rejste ud fra Ur i Kaldæa på Guds befaling. Han tøvede ikke. Så med Abraham som eksempel, pakkede de deres ejendele og var snart på vej ad den gamle karavanerute til Kina. De havde hørt meget om de venlige folk i den store by for enden af vejen. Men vejen blev lang, og den mundtlige overlevering fortæller om mange af deres genvordigheder. Efter nogle måneder nåede de Bianliang, som Kaifeng hed på det tidspunkt - for enden af Silkevejen. Her blev de godt modtaget af kejseren. Kaifeng var en helt ny verden for jøderne. En stor by med pragtfulde bygninger og en rigdom, som de ikke havde set magen til. Landet var anderledes. De lærte nye dyrkningsmetoder, og afgrøderne groede hurtigt.
Tilbage til Torahen
Årene gik og menigheden fik sit eget lille samfund i en bydel tæt på markedet i Kaifeng. De led ikke under de fordomme og det had, der fulgte med antisemitismen og progromerne i Europa.
Som tiden gik, fik nogle af dem høje stillinger ved kejserens hof og de blandede sig i det hele taget med folk i det kinesiske samfund, de var kommet til. Det betød også blandede ægteskaber, og at de blev infiltreret med anden religiøs praksis. Torahen blev ikke overholdt, og sabbatten blev ofte ikke holdt hellig. Jødernes religiøse ledere begyndte at frygte, at den samme skæbne, der var overgået deres forfædre, skulle ramme dem, så de indkaldte hele menigheden til et møde.
Rabbineren tog dem i skole, og folket lyttede - og skammede sig. En for en aflagde de ed på, at de ville følge de jødiske skikke, og samtidig besluttede menigheden at bygge en synagoge. I 1163 stod den første synagoge i Kaifeng færdig. En fantastisk bygning, der afspejlede den taknemmelighed, jøderne følte over for kineserne for deres venlighed og venskab.
Kaifeng jøderne tog hul på et nyt kapitel, hvor de fortsatte med at studere Torahen og oplære deres børn. I 1800 døde den sidste rabbiner i Kaifeng.
Falske muslimer
Der bor stadig ca. 200 efterkommere af disse jøder, der kalder sig selv youtai, i Kaifeng. I ortodoks jødisk forstand kan ikke en eneste af dem betegnes som jøde. Efter jødisk opfattelse er man jøde, hvis ens mor er jøde. Men i Kaifeng har det jødiske tilhørsforhold altid været knyttet til faderen. Jyllandsposten fortalte i oktober 2000, at hver eneste Kaifeng-jøde, der søger om opholdstilladelse i Israel på den israelske ambassade i Beijing, bliver afvist.
Jyllandsposten fortalte videre om en af de jødiske efterkommere i Kaifeng, Moshe Zhang, der er lærer i kinesisk kampsport. Hans far var jøde, og han var vokset op i det jødiske kvarter i Kaifeng. Men hans mor var hui, dvs. kineser, der tilhører det muslimske mindretal. Da Moshe Zhang flyttede fra det gamle jødiske kvarter, kunne han ikke længere betegne sig selv om youtai, jøde, på de officielle papirer, som han før havde gjort. Han skriver nu hui, fordi han føler et større fællesskab med muslimerne, der bl.a. ikke spiser svinekød. Også andre af Kaifeng-jøderne vælger at lade sig registrere som muslimer.
To store sten på Kaifeng Museum med indskrifter på kinesisk om jøderne i Kaifeng, er stort set det eneste bevis, der findes i Kaifeng på jødernes mange hundrede årige historie i byen. Ikke en eneste hebraisk tekst fra Kaifeng-jøderne er bevaret i Kina. De findes på museer rundt omkring i verden.
Andre jøder i Kina
Samtidig med at det jødiske samfund i Kaifeng gik i forfald, voksede store, nye jødiske samfund op i andre kinesiske byer som Shanghai, Tiensin og Harbin. Mange af de jøder kom fra områder i det britiske imperium. Det gjaldt bl.a. irakiske jøder, der havde levet i Indien.
Men også russiske jøder på flugt fra progromer og senere revolutionen kom til at danne nye jødiske samfund i Kina. I Harbin, der havde den største jødiske befolkning, boede der i 1920 12.000-15.000 jøder. I den turbulente periode i Kina i det 20. århundrede, flygtede mange af Kinas jøder til USA eller Israel. I dag er der kun ganske få tilbage.
Årstalsoversigt:
998: Kejser Jen Song giver jøderne i Kaifeng, der angiveligt stammer fra Persien eller Indien, borgerrettigheder som andre kinesere.
1163: Jøder opfører den første synagoge i Kaifeng. Menigheden bestod da af mindst 3000 jøder.
1368: Kejseren reserverede syv slægtsnavne til Kaifeng-jøderne: Ai, Lao, Jin, Li, Shi, Zhang og Zhao.
1461: Kaifengs synagoge bliver ødelagt af oversvømmelse, men genopbygges..
1605: Jesuitterpræsten Matteo Rossi møder Kaifeng-jøden Ai Tian.
1642: En oversvømmelse ødelægger hele Kaifeng.
1663: Synagogen bliver genopbygget.
1800: Den sidste rabbiner i Kaifeng dør.
Ca. 1850: Jødiske handelsfolk fra Bagdad kommer til Shanghai via Indien.
1851: Den forfaldne synagoge i Kaifeng bliver igen ødelagt ved oversvømmelse og genopbygges ikke.
1870: Russiske jøder kommer til Tiensin.
1898: Jøder fra Sibirien kommer til Harbin.
Ca. 1900: Den engelske kirke køber grunden, hvor ruinerne af synagogen lå og opfører en legeplads. Senere er der blevet opført et hospital med gratis behandling på området.
1917-39: Jøder på flugt fra Rusland og Tyskland kommer i stort tal til Kina. I 1939 kom ca. 1000 jøder til Shanghai fra Tyskland om måneden. En del af dem blev interneret af japanerne under 2. verdenskrig.
1946: Jødiske flygtninge begynder at forlade Kina.
Litteratur
The Story of a haven: The Jews in Shanghai
Xu Xin: Legends of the Jews of Kaifeng (Ariel 98/1994)
Irene Eber: Passage Through China - The Jewish Communities of Harbin, Tiensin and Shanghai (1986)
Erling Vester Jacobsen: Kinas jødiske muslimer (Jyllandsposten, den 20. oktober 2000)
