5. juni 2011.
Hamas flytter sit hovedkvarter fra Damaskus til Egypten, og terrorgruppen styrker sin position i Sinai, fortalte premierminister Binyamin Netanyahu i mandags til Knessets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité.
Han bemærkede også, at Det muslimske Broderskab, som Hamas udspringer fra, også er blevet en mere magtfuld styrke i Egypten, efter at Hosni Mubarak er blevet fordrevet.
Premierministeren udtrykte sin bekymring over Egyptens midlertidige militære regimes manglende evne til at udøve suverænitet i Sinai, der grænser op til Israel, og hvorfra beduiner og Hamas-terrorister smugler våben fra Iran, Sudan, Syrien og andre steder ind i Gaza.
Ifølge en egyptisk embedsmand, citeret af et arabisk nyhedsbureau, har al-Qaeda også bragt 400 terrorister ind i området.
Premierministeren bekræftede tidligere rapporter om, at den øverste leder af Hamas, Khaled Mashaal, har trukket sig ud af Damaskus, hvor hans tilstedeværelse og velkomst fra den syriske præsident Bashar Assad er en ekstra bekymring for ham over for den fortsatte opstand.
Tomrummet af magt i Sinai er blevet illustreret af “de to gaseksplosioner, som opstod dér” i år, fortalte premierminister Netanyahu til Knessets komité. “Globale terroristorganisationer blander sig dér, og deres tilstedeværelse er voksende på grund af den geografiske forbindelse mellem Sinai og Gaza."
Sharons regering var enig om at trække sig ud af Gaza efter udvisningen i 2005 af næsten 10.000 jøder i området. Aftaler med Egypten om sikkerhed i Sinai begyndte at falde fra hinanden, da Hamas fortrængte Fatah fra Gaza for fire år siden.
Efter Operation Cast Lead terrorbekæmpelseskampagnen i slutningen af 2008 og begyndelsen af 2009 stolede Israel på amerikanske og europæiske garantier om at overvåge overførslen af varer og produkter fra Sinai til Gaza, men disse er også blevet udhulet. Åbningen af Rafiah grænseovergangen forrige lørdag har yderligere skadet sikkerheden.
Beduinstammer og allierede terroristers de facto dominerende stilling i Sinai har sat scenen for Hamas’ yderligere oplagring af avancerede våben og for at planlægge terroristangreb mod turist- og hellige steder i Egypten.
Kirsten Genach, 5. juni 2011
Supportisrael.net/