Hvorfor vi har brug for det ene for at forstå det andet.Fra Omegaletter.com/
Lørdag 19. maj 2007.
Af Jack Kinsella.
Ifølge Bibelen vil administrationen under den kommende Antikrist hvile på tre magtsøjler.
For at Antikrist kan udføre alt det, som Bibelen forudsiger inden for den syvårige tidshorisont, der er tilmålt, bliver han nødt til at tage absolut kontrol over et globalt religiøst system, en global regering og en global økonomi.
Profeten Daniel og apostlene Johannes og Paulus refererer alle til hans kontrol over en global regering. Daniel 9:26 identificerer ham som en 'fyrste' af folket, der ødelagde Daniel's "by og helligdom”, og giver en stensikker tidsramme for hans rædselsregime.
Disse kan kun være Jerusalem og templet. Daniel var Jødisk fange i det Babylonske imperium i den periode, hvor han skrev Bogen, der bærer hans navn.
Den sammenhæng, hvori Daniel 9:26 præsenteres, efterlader ikke anden alternativ forklaring.
"Halvfjerds uger er fastsat for dit folk og for din hellige by, før overtrædelserne bliver tøjlet, synden bragt til ophør og skylden sonet, før den evige retfærdighed kommer, før profeternes syner bliver beseglet, og det højhellige bliver salvet." (Dan 9:24)
Daniel's folk var Jøderne, og Daniel's hellige by var Jerusalem.
"Når de 62 uger er gået, bliver en salvet fjernet uden dom, og byen og helligdommen ødelægges af en fyrste, der kommer med sin hær. Han får sit endeligt i en stormflod. Det er besluttet, at ødelæggelserne skal vare, indtil krigen er forbi.” (Dan 9:26)
Den eneste Jødiske helligdom i "byen" Jerusalem er templet. Begge blev ødelagt af romerne i 70 e.Kr. – ca. 500 år efter Daniel.
"Han vil slutte en stærk pagt med de mange i én uge. Men midt i ugen vil han bringe slagtoffer og afgrødeoffer til ophør…” (Dan 9:27)
Jøderne deler tiden i syv år ad gangen, (uge-shabuwa) på samme måde, som vi deler tiden med det græske system for årtier (ti år).
Paulus samler op på Dan 9:27 's tema, og siger om Antikrist, at han er "…modstanderen, der ophøjer sig over alt, hvad der hedder Gud og helligdom, så at han sætter sig i Guds tempel og udgiver sig selv for at være Gud. " (2. Tess 2:4)
Og Johannes siger: "Det (Antikrist) fik givet magt til at føre krig mod de hellige og besejre dem, og det fik givet magt over hver stamme og folk, tungemål og folkeslag." (Åb 13:7)
Åbenbaring 13:11 introducerer et andet medlem af Antikrist regering: "Jeg så et andet dyr komme op af jorden; det havde to horn som et lam, men talte som en drage."Dette andet dyr har "to horn ligesom et lam" (symboliserer kristendommen), men han taler "som en drage" (symboliserer Satan). I konteksten kan udledes af passagen, at hans religion vil være en forfalsket form for kristendom - et tema, som også skitseres af Paulus.
"Den lovløses komme er Satans værk og sker med al kraft og med løgnetegn og løgneundere og med alt uretfærdighedens bedrag over for dem, der fortabes, fordi de ikke har taget imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst." (2. Tess 2:9-10)
Endelig gør apostlen Johannes det klart, at Antikrist vil have hidtil uset kontrol over, hvad der kun kan være en helt central global økonomi.
"Det får alle, store og små, rige og fattige, frie og trælle, til at sætte et mærke på deres højre hånd eller deres pande, så ingen kan købe eller sælge undtagen den, der bærer dette mærke, dyrets navn eller dets navns tal." (Åb 13:16-17)
De fleste, der studerer profetien om ”Dyrets Mærke”, går glip af relevansen i, hvad det har at lære i Kirkens tidsalder.
Alle er på udkig efter ”Dyrets Mærke”. Men det er en begivenhed i midten af trængselstiden. For at ”Dyrets Mærke” skal passe til Johannes’ profeti, skal der først være et "Dyr", og så skal der nødvendigvis være et ”Mærke”. Det relevante ER, at i hele historien findes der for første gang den slags centraliserede, globale økonomiske styring, som er beskrevet af Johannes, og den er ikke kun teknisk mulig, den er en forudsigelig følgeslutning.
Fjernelsen af kolde kontanter og udskiftningen med elektroniske penge via smart-cards og genopladelige ATM-kort giver en logisk mening. Uden kontanter ville narkohandlere, terrorister finansfolk, indbrudstyve, skattesnydere og så videre straks måtte forlade markedet.
Det bemærkelsesværdige er ikke, at ”Dyrets Mærke” er her – det er det ikke. Men teknologien er forudset i apostlen Johannes i år 87 e.Kr.
Antikrist har kun syv år til at udføre alt det, som Bibelen beskriver. Det giver ham ikke tilstrækkelig tid til at konstruere alle de nødvendige religiøse, økonomiske og politiske nødvendige infrastruktur fra bunden.
Den nødvendige infrastruktur fandtes endog ikke for ti år siden. I dag er den globale økonomi kun et skridt fra at være universelt pengeløs. FN forsøger at indsnige sig i en stilling som en funktionel, global regering.
Selvfølgelig er FN for uduelige til at blive betroet den slags magt, men verden er godt klar over behovet for en slags global styreform.
FN har allerede skabt de essentielle infrastrukturer, såsom Verdensbanken, World Trade Organization, UNICEF, UNESCO, UNFOR, osv., som nu alle er for indarbejdede til at kunne opgives.
FN selv er bestemt til at flyde sammen med Folkeforbundet som skrammelbunken i historien. Men den eksisterende infrastruktur skal overleve.
EU erkender den virkelighed og er godt på vej til at opbygge en parallel organisation, som kan påtage sig kontrol med eksisterende programmer, når FN's oppustede og korrupte administration falder sammen.
Daniel identificerer klart en genoplivet form af det Romerske imperium som hjemsted for Antikrists politiske regering. Så det er ikke tilfældigt, at EU allerede er opbygget som en global regering in spe.
Hvad der endnu ikke er fuldt udviklet, er et centralt globalt religiøst system, der opfylder Johannes’ beskrivelse. Men selv en sådan institution er under opførelse.
De Forenede Nationer har oprettet et Verdensråd af Religiøse Ledere. Inden for "Millenium Peace Summit's” sloganets paraply om "Opbygning af en integreret ramme for fred ", hævder rådet:
"Formålet med dette råd er at fungere som en ressource for De Forenede Nationer og dets agenturer rundt om i verden, nationalstaterne og andre internationale organisationer, og at tilbyde den kollektive visdom og tros-traditionernes ressourcer hen imod løsningen af de kritiske globale problemer."
Rådet har identificeret "religiøs fundamentalisme" som den største hindring for fred og aktivt arbejder hen imod et venligere, blidere, mere rummeligt globalt religiøst system, der kan rumme alle verdens religioner under et banner.
Verden er i øjeblikket involveret i en konflikt, der sætter fundamentalistisk Islam op mod fundamentalistiske Jødedom og fundamentalistisk Kristendom.
En af Islam's grundlæggende doktriner hævder, at enhver del af "Dar al Islam" (Islamistisk Zone) står i en permanent tilstand. Når et område er blevet erobret af Islam, er ethvert tab kun midlertidigt.
Faktisk retfærdiggjorde Osama bin Laden Madrid-bombningen i 2003 som gengældelse for det Islamiske tab af Andalusien til Spanien - i 1492!
Og kernen i den globale, fundamentalistiske, religiøse krig er et spørgsmål om ejendomsretten til Jerusalem og Tempelbjerget.
Jødisk fundamentalisme hævder, at Jerusalem og Tempelbjerget (engang en del af Dar al-Islam) er Israels evige hovedstad ved guddommelig anordning. Og fundamentalistisk kristen teologi støtter Israels påstand om Jerusalem som guddommelig.
Fundamentalistisk Islam kan ikke anerkende Israels eksistens uden at indrømme, at Koranen er falsk. Fundamentalistisk Jødedom kan ikke tolerere overgivelsen af Jerusalem eller templet uden at antage, at Bibelen ikke er sand. Det kan fundamentalistisk Kristendom heller ikke.
Iran har truet med at udslette Israel som en grundlæggende religiøs pligt. For at overleve må Israel destruere Irans atomvåben, inden de bruges til at ødelægge dem. Og ingen Amerikansk præsident, der opgiver Israel, ville overleve en øjeblikkelig rigsretssag.
Mainstream Kristendom, Jødedom og Islam udgør tilsammen omkring halvdelen af verdens befolkning. Men af dette antal er kun en brøkdel ægte fundamentalister.
Udbruddet af en nuklear konflikt over sådanne religiøse grundbegreber ville resultere i et øjeblikkeligt og globalt krav om afskaffelse af religiøs fundamentalisme - en opfordring, der ville blive gentaget højlydt af "mainstreamere" fra alle tre trosretninger.
For at opnå dette, ville alle religioner skulle bringes under en central myndighed - en slags globalt råd, der kunne tjene som både vagthund og moralsk autoritet. Sådan et råd eksisterer allerede.
Hvad der er uopfyldt, er den globale vilje til at overdrage autoriteten til det.
Hvad betyder det alt sammen?
Som jeg har bemærket ved mange tidligere lejligheder, så nærmer afslutningen på Kirkens tidsalder sig.
Det er ikke en Kristens karakter at være på udkig efter Antikrist. Det er vores opgave at være på udkig efter Jesus Kristi genkomst, og ved hjælp af disse oplysninger at lede andre til Kristus, mens der stadig er tid.
Ganske vist tilbringer OmegaLetter mindst lige så meget tid med at undersøge aktuelle begivenheder - især politiske - som vi gør med Bibellære. Jeg har en masse græmmelse over det.
"Hvorfor kan du ikke holde dig til Bibelen og lade politik være?" er et fælles omkvæd, især fra ikke-kristne, for ikke at nævne fra liberale af alle religiøse overbevisninger.
Bibelens beskrivelse af Trængslerne handler om politik. Antikrist er en politisk leder. De tegn, der peger imod en nært forestående Trængselstid, er langt mere politiske, end de er dogmatiske.
Regeringens politik. Økonomiens politik. Religionens politik. Man må injicere alle tre for at se det samlede billede.
Bibelen ser på det politiske og religiøse samt på det religiøse verdenssyn, som vil findes i løbet af en enkelt generation et eller andet sted i tiden, med udelukkelse af alle tidligere generationer. Disse ER tidens tegn.
Jeg er på udkig efter tegn på Kristi genkomst for Hans Kirke. Det er meget som at se på en kalender. Hvis kalenderen siger, i morgen er det Thanksgiving, så ved man, at julen er lige rundt om hjørnet.
”Men når disse ting BEGYNDER at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig." (Luk 21:28)
Jeg er ligeså træt af politik som alle andre. Jeg bliver ligeså ofte modløs og deprimeret af alle de dårlige nyheder, som du gør. Men Jesus skitserede disse tegn af en anden grund. Den omstændighed, at Han sagde, at sådan ville tingene være, og at tingene er sådan i dag, viser, at han virkelig er Gud. Han har stadig herredømmet, og alle ting fortsætter i henhold til Hans plan. Hvis vi har tillid til Jesus, har vi intet at frygte.
I en nøddeskal betyder dette, på et tidspunkt før den sidste brik falder på plads:
"For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først. Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren.” (1. Tess 4:16-17)
Tidens tegn er faktisk foruroligende. For en vantro er de utvivlsomt skræmmende.
Men budskabet, der sendes til Kirken i dette kaos og denne forvirring, er ikke af frygt. Det er tænkt som en kilde til trøst. Som Paulus skrev i afslutningen på "Bortrykkelses-kapitlet"
"Trøst derfor hinanden med disse ord." (1. Tess 4:18)
Lad dig trøste. Dette er kun slemt, hvis du ikke kender Jesus.
[Enkelte sætninger er udeladt, red.]
